Kendte10. december 2023 (opd. 11. december 2023)

Joe Manganiello viser kæresten Caitlin O'Connor frem

"True Blood"-skuespilleren viser for første gang sin 13 år yngre kæreste frem på den røde løber
Joe Manganiello har tidligere dannet par med Sofia Vergara.
Joe Manganiello har tidligere dannet par med Sofia Vergara.
 Foto: Ndz/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Efter skilsmissen: Joe Manganiello spottet med ung skuespillerinde

Kun få måneder efter skilsmissen fra "Modern Family"-stjernen Sofia Vergara blev den 46-årige Joe Manganiello spottet med den 33-årige skuespiller Caitlin O'Connor.

Og nu fire måneder senere står det forelskede par for første gang frem som par på den røde løber.

Det skete lørdag aften, da parret dukkede op hånd i hånd til årets Children of Armenia Fund-galla i New York City.

Joe var klædt i sort jakkesæt med grå skjorte og mørkegråt slips, mens den nye kæreste leverede wow-faktor i en grøn kjole, grønne øreringe og sorte og metalkædehæle.

Det var da også en ganske særlig aften for "True Blood"-skuespilleren, der blev hædret ved begivenheden med en COAF Humanitarian Award.

De to mødtes angiveligt første gang tilbage i september ved en lille efterfest for "Winning Time: The Rise of the Lakers Dynasty".

En insider fortalte dengang til People, at de "mødtes i spabadet og talte hele tiden".

Hans nye forhold kommer efter, at han indgav skilsmisse fra Sofía Vergara i juli efter syv års ægteskab med begrundelsen "uforenelige forskelle." Hun åbnede for nylig op om deres skilsmisse.

Caitlin O'Connor er bedst kendt fra tv-serien "Winning Time", men har også haft små biroller i tv-serier som "Two and a Half Men" og "Horton-sagaen".

Sofia Vergara ligger dog ikke ligefrem derhjemme og græder over sit forliste ægteskab, der varede godt syv år.

Hun er nemlig blevet set i selskab med læge og iværksætter Justin Saliman.

Sponsoreret indhold