Jørgen Olsen mindes Eddie Skoller med skøn penishistorie

LÆS OGSÅ - Eddie Skollers sidste rejse
Der flages på halvt ved Messiaskirken i Charlottelnund torsdag, hvor familie og venner siger farvel til Eddie Skoller, der sov stille ind den 27. august.
En af de fremmødte gæster er Jørgen Olsen, der tilbage i 1970'erne optrådte med Skoller i musicalen "Hair".
Selv om det er en sorgens dag for den ene Olsen-bror, så har musikeren overskud til at dele et sjovt minde med SE og HØR, inden han går ind i kirken.
Under en forestilling kom han nemlig i meget tæt kontakt med Eddies ædlere dele, da entertaineren skulle hoppe op på et bord, som Jørgen Olsen sad på.
– Alle i forestilling klædte sig af, så de var nøgne, inklusiv Eddie. Han skulle lave et kors over mit hoved, for jeg var klar til at dø (i rollen, red.).
– Da han så hoppede op på bordet, der sagde det lige klask i nakken. Jeg synes, det er pragtfuldt at kunne fortælle det med alt det metoo, siger Jørgen Olsen.
Selv om de to artister var tætte, så de ikke hinanden meget de sidste år af Eddie Skollers liv. Jørgen Olsen vidste endda ikke engang, at Eddie var syg.
– Altså sidste gang jeg så ham, for tre år siden, tænkte jeg, at han var blevet tynd. Men han var jo så fit og spillede tennis, så jeg troede bare han var gået til bolden.
Derfor kom det også som et chok for "Smuk som et stjerneskud"-hitmageren, da han fik nyheden om Eddies Skollers død at vide.
– Det kom fuldstændig bag på mig. Jeg fik det at vide af en journalist, siger han.