Kendte29. september 2024

Jørgen Olsen om Nollers sygdom: Sidder ikke og græder

Jørgen Olsen forklarer nu, at det går godt med hans bror, Noller, som i længere tid har kæmpet med en tumor i hjernen. Han fortæller desuden også, at det går godt mellem de to
Jørgen Olsen fortæller nu, at han og hans bror har det godt.
Jørgen Olsen fortæller nu, at han og hans bror har det godt.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Jørgen Olsen bryder sammen i radioen

I 2000 sang den kendte gruppe Brødrene Olsen, bestående af Jørgen og Niels "Noller" Olsen, sig ind i danskernes hjerter med Grandprix-hittet "Smuk som et stjerneskud".

Men i dag, er det ikke så nemt for brødene at lave musik sammen længere.

Og det skyldes altså blandt andet, at Noller i flere år har kæmpet med sygdom - herunder en tumor i hjernen.

Men på trods af den alvorlige tilstand, så har Noller det altså godt.

Det fortæller han bror, Jørgen Olsen, da SE og HØR møder ham søndag aften til uddelingen af Det Danske Rockakademis hæderpriser, som Jørgen Olsen blandt andet modtog en af.

- Jeg har det rigtig godt. Fantastisk. Og jeg har gang i mange projekter, fortæller Jørgen Olsen om sig selv og fortsætter:

- Og jeg var sammen med min bror i går, hvor vi hyggede os og fik en snak om familie og så videre. Så det var jeg også meget tilfreds med.

De har travlt

- Og hvad med dig og din bror, hvor ofte har i tid til at se hinanden?

Niels og Jørgen Olsen
Her er brødrene Olsen fotograferet sammen i 2018.
 Foto: Lars H. Laursen

- Jamen, så ofte vi kan. Men han har jo også travlt. Jeg har også travlt. Han er til mange møder, og har gang i sine malerier. Så nogle gange, der går der to måneder, inden vi ser hinanden.

- Og det er selvfølgelig sørgeligt. Men det jeg vil sige, det er, at det er jo dejligt, at han gør noget, og han interesserer sig og er i gang.

- Det var meget værre, hvis han sad og græd. Det gør han ikke. Tyk streg under det, afslutter Jørgen Olsen.

Endte brat

I 47 år spillede Jørgen Olsen og hans lillebror Niels "Noller" Olsen sammen. De fynsfødte brødre dannede allerede som 11- og 15-årige sammen med to kammerater bandet The Kids tilbage i 1965.

Men i 2019 endte deres næsten fem årtier lange musikalske parløb brat, da Noller blev ramt af først en hjerneblødning og senere kræft i hjernen.

Den sidste koncert, de spillede sammen, spillede de på Smukfest.

– Det var det sidste job, vi havde sammen. Der kunne jeg godt se, at han var så syg, så syg. Det var helt forfærdeligt. Han kunne næsten ikke klare det. Det er den værste oplevelse, jeg kan komme i tanke om, har Jørgen Olsen siden sagt til Ritzau.

Til Jørgen Mylius’ 60 års fødselsdag i april lagde han da heller ikke skjul på, at han savner Noller på scenen.

Sponsoreret indhold