John Boyega afslører: Ingen har hørt fra Jamie Foxx siden mystisk indlæggelse
Det er nu mere end to måneder siden, at Jamie Foxx blev indlagt under mystiske omstændigheder, og siden da er man ikke rigtigt blevet klogere på, hvad der er galt med filmstjernen.
Og noget tyder på, at det ikke kun er os "almindelige mennesker", der ikke må få noget at vide.
I hvert fald holder Jamie Foxx' familie kortene så tæt indtil kroppen, at heller ikke skuespillerens medstjerner og kollegaer i kommende storfilm har fået noget som helst at vide.
Jamie Foxx blev indlagt tilbage i april, mens han var i fuld gang med at optage Netflix-filmen "They Cloned Tyrone".
Her spiller den 55-årige filmstjerne over for blandt andre John Boyega, og denne afslører nu, at der har været komplet radiotavshed fra Jamie Foxx siden indlæggelsen.
- Ingen har hørt fra Jamie, siger John Boyega til Entertainment Tonight.
- Jeg har ringet og bliver ved med at ringe til ham, og han har bare at tage telefonen på et tidspunkt, fortsætter han.
Selvom der er stor mystik omkring indlæggelsen, så har Jamie Foxx' familie været ude og sige, at skuespilleren "har det bedre".
Jamie Foxx gav også selv lyd fra sig tilbage i maj, da han delte et opslag på Instagram.
- Sætter pris på al kærligheden!! Føler mig heldig, skrev han dengang uden at give nogen som helst detaljer omkring sine helbredsproblemer.
For fem dage siden brød Jamie Foxx tavsheden på ny, da han delte traileren til "They Cloned Tyrone", som udkommer på Netflix i slutningen af juli.
Heller ikke her satte han dog så meget som et eneste ord på sin indlæggelse.
Hans talsperson har dog været ude og afvise rygter om, at indlæggelsen skulle skyldes bivirkninger fra corona-vaccinationen.