Kendte21. marts 2022

John Travolta er stolt: Har fået endnu et flycertifikat

"Grease"-skuespilleren har kunnet flyve, siden han var 15, nu har han tilføjet endnu et flycertifikat til listen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega533345_017.jpg
 Foto: MEGA

- Okay, så et virkelig stolt øjeblik i min luftfartshistorie.

Sådan indleder John Travolta en video på Instagram, som han har delt med sine 3,8 millioner følgere.

I videoen står han foran et 737 fly, som han netop har fået certifikat til at flyve.

- Som en tilføjelse til mine 747 og 707 certifikater har jeg lige fået mit 737 certifikat, og det gik rigtig godt, fortsætter han i videoen.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Den 68-årige skuespiller ejer flere fly, heriblandt et Bombardier Challenger 601, et Boeing 707-138B og et Eclipse 500, skriver TMZ.

Boeing 707 købte han for 22 år siden for 77 millioner dollars. Det svarer til over 520 millioner danske kroner.

Den model har ifølge TMZ plads til 150 passagerer, men John Travolta skulle have omdannet det til et fly med plads til 15 passagerer, hvor der er to soveværelser og et badeværelse.

John Travolta har sin egen private "parkeringsplads" til sine fly. Set et billede fra luften her.

Han har fløjet, siden han var 15, og fik sit første flycertifikat i 1978.

Sponsoreret indhold