John Travolta om tabet af sin hustru: Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre
Det kom som et chok for alle, da ”Grease”-stjernen John Travolta, 67, sidste sommer annoncerede, at han havde mistet sin hustru gennem 28 år, Kelly Preston.
Den 57-årige skuespillerinde døde efter en to år lang – og hemmelig – kamp mod brystkræft.
Nu taler John Travolta så ud om det frygtelige tab.
Artiklen fortsætter under billedet...
Kelly Preston og John Travolta var gift i 28 år. Foto: MEGA
I et stort interview med Esquire Spain siger den 67-årige skuespiller ifølge News, at han blev oversvømmet af folk, da hans hustru gik bort:
- Du aner ikke, hvor mange der henvendte sig til mig. Jeg følte mig så mættet med deres tristhed, at jeg ikke anede, hvad jeg skulle gøre, fortæller han i interviewet.
Han råder andre i sorg til både at søge og tage imod hjælp, men også finde steder, hvor ”du kan sørge uden at blive forstyrret af andre”.
Det havde han selv brug for.
Artiklen fortsætter under billedet...
Det var John Travolta, der annoncerede den triste nyhed om hustruens død sidste sommer. Foto: MEGA
I dag er hans fokus hos parrets to børn Ella, 21, og Benjamin på 10:
- Jeg vil gøre alt for at sikre deres fremtid og hjælpe dem med det, de får brug for i livet. Det er, hvad jeg gør for Ella lige nu, med hendes film og ved at lære hende om at arbejde i denne brache. Ben er næsten lige fyldt 10. Jeg vil hjælpe ham med at udvikle sig, han har hele livet foran sig, siger "Grease"-stjernen.
Det var John Travolta selv, der tilbage i juli 2020 annoncerede den triste nyhed om sin hustrus død.
Det skete på instagram, hvor den 67-årige ”Grease”-stjerne delte et billede af Kelly Preston, som han var gift med fra 1991 og frem til hendes død.
- Det er med et meget tungt hjerte, at jeg må informere jer om, at min smukke kone, Kelly, har tabt sin toårige kamp med brystkræft, skrev den 67-årige skuespiller og fortsatte:
- Hun kæmpede en modig kamp med så meget kærlighed og støtte fra så mange. Min familie og jeg vil være evigt taknemmelige for hendes læger og sygeplejerske på MD Anderson Cancer Center, alle de lægesteder, der har hjulpet, såvel som hendes mange venner og kære, der har været ved hendes side.
- Kellys kærlighed og liv vil altid blive husket.
Kelly Preston nåede at medvirke i film som "The Last Song", "The Cat in the Hat", Jerry Maguire" og "Sky High".
Kelly Preston og John Travolta var gift i 28 år og fik sammen børnene Ella, 21, og Benjamin, 10.
Parrets tredje barn, sønnen Jett, døde i 2009 i en alder af 16 år, efter han blev ramt af et slagtilfælde på en ferie i Bahamas.