Kendte19. april 2022

Johnny Depp og Amber Heards tidligere parterapeut vidner: – Jeg så gensidige overgreb

Lauren Anderson, som er tidligere fælles psykolog og ægteskabsrådgiver for stjerneparret, mener desuden, at de hver især er påvirket af traumer efter vold og overgreb i barndommen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Retssagen mellem den tidligere så anerkendte ”Pirates of the Caribbean”-stjerne, 58-årige Johnny Depp og hans forhenværende hustru, Amber Heard, er i fuld gang.

Udgangspunktet er et sagsanlæg for injurier fra Depps side, hvor han beskylder den i dag 35-årige Heard for indirekte at tilsværte hans navn og skade hans karriere med en klumme omhandlende hustruvold i Washington Post i 2018.

Både familie, berømte venner og tidligere naboer har været en tur på vidneskranken i byen Fairfax i delstaten Virginia i løbet en håndfuld dage. Og her er turen kommet til et vidne, som må forventes at have særligt indblik i det tidligere ægtepars forhold.

Det skriver People.com

et Spørgsmål om stolthed

Over video fortalte Laurel Anderson. Hun er klinisk psykolog med base i Los Angeles, og hun fungerede som både terapeut og ægteskabsrådgiver for Amber Heard og Johnny Depp tilbage i 2015.

Anderson afslørede først og fremmest, at skuespillerinden Amber Heard fortalte hende, at det var et ”spørgsmål om stolthed”, når hun indgik i skænderier eller deciderede slagsmål med sin eksmand.

Andersons vidneforklaring er optaget i februar, og afspillet i retten torsdag, og her fortæller hun til advokater, at Heard og Depp var voldelige overfor hinanden og til deres ægteskab, hvor de modtog rådgivning fra hende.

Ifølge hende havde Amber Heard en tendens til at tale til Johnny Depp som et trykluftsbor, og hun afbrød ifølge psykologen ofte Depp, hvis han ikke kunne holde et lignende tempo.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega848244_001_1.jpg
 Foto: MEGA

Retssagen mellem 35-årige Amber Heard og eksmanden Johnny Depp er sat til at vare hele seks uger. (Foto: MEGA)

Adspurgt konkret, om der har været fysisk vold mellem Heard og Depp, svarede Anderson:

– Ja, det har du ret i. Han har kontrolleret sig selv, tror jeg, over i hvert fald omkring 20-30 år. De er begge ofre for overgreb i deres hjem og opvækstår, men jeg tror, at han har lagt bånd på sig selv i årtier. Mens han var sammen med Ms. Heard, er han blevet triggered, og de indgik i det, som jeg ser som genisige overgreb.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Blå mærker

Psykologen fortalte også, at hun under møder med Amber Heard havde set blå mærker og skrammer – både mens de var fysisk over for hinanden, samt på fotografier.

Laurel Anderson tilføjede desuden, at hun betragtede nogle af Depp og Heards skænderier som antændt af sidstnævntes frygt for at blive forladt.

– At han forlod hende, var hendes største mareridt, lød det.

– Jeg tror, at Depp kan have indledt det ved lejligheder også, men det er jeg mindre sikker på, fortsatte hun.

Også Kate James, Amber Heards tidligere assistent, har givet forklaring i retten som vidne i løbet af de seneste dage. Hun fortæller, at hun aldrig så nogen blå mærker i Heards ansigt, men at skuespillerinden ved flere lejligheder har overfuset hende verbalt, og i de tilfælde, hvor hun kom særligt tæt på fysisk, fløj der spyt ud, der ramte assistenten i ansigtet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega848560_019.jpg
 Foto: MEGA

Johnny Depp sagsøger Heard for injurier efter en artikel fra 2018, hvor hun - dog uden at nævne hans navn direkte - berettede om vold i hjemmet. (Foto: MEGA)

Johnny Depp, 58, mødte Amber Heard på optagelserne til “The Rum Diary” i 2011. De to blev gik fire år efter, men gjorde det forbi i maj 2016, da Amber Heard søgte om tilhold, efter Johnny Depp angiveligt havde opført sig voldeligt overfor hende.

De to blev officielt skilt i august 2016.

Injuriesagen mellem Johnny Depp og Amber Heard var oprindeligt planlagt med start i marts 2019, men den blev udskudt ad flere omgange på grund af coronapandemien.

Hvis du synes, det hele har et snert af deja-vu over sig, så er det muligvis fordi, at Johnny Depp i november 2020 tabte en sag mod den britiske tbloidavis The Sun, som i spalterne havde kaldt ham for en ”wife-beater” – altså en mand, som slår sin kone – i den forbindelse vidnede også ekskonen Amber Heard.

Det er ifølge Metro News planen, at skuespiller Johnny Depp selv giver en udtalelse i retten i løbet af i dag tirsdag.

Sponsoreret indhold