Kendte10. maj 2022

Johnny Depps popularitet vokser stødt: Her er hans kendte følgere på Instagram

Under retssagen mod ekskonen Amber Heard, har skuespilleren ramt 16,2 millioner følgere - i weekenden prang også "Venner"-stjernen Jennifer Aniston på
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Har man åbne de sociale medier i løbet af de seneste to uger – måske navnlig videodelingsmediet TikTok – så har man måske bemærket en særlig tendens.

Det virker nemlig, som om store dele af internettet er på Johnny Depps side, mens hver eneste ryk fra Amber Heard på vidneskranken bliver analyseret eller hånet.

I skrivende stund har det støttende hashtag #JusticeForJohnnyDepp rundet 3.9 milliarder visninger på netop TikTok, og herunder optræder Heard som et decideret lydmeme, hvor hendes forklaringer og udsagn bliver udstillede som absurde, knudrede og utroværdige fortællinger.

Kigger man på ”Pirates”-stjernens følgerskare på Instagram, får man også øje på en bred opbakning. I hvert fald er det ikke ligefrem en følgerflugt, man opdager ovre på billeddelingsappen. Tværtimod.

Aniston følger pludseligt

Johnny Depp vokser med omkring 100.000 til 200.000 følgere hver dag ifølge overvågningen på Socialtracker.io.

I gennemsnit får han svimlende 6,1 millioner nye følgere om måneden – og det er altså i vel at mærke den måned, hvor den aktuelle injuriesag, hvormed Depp sagsøger Heard for en klumme, hun skrev i 2018 i Washington Post om vold i hjemmet, har kørt i retssagen i Virginia.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/jennifer1.jpg
 Foto: MEGA

I weekenden valgte Jennifer Aniston pludselig at trykke "følg" på Johnny Depps profil.
(Foto: MEGA)

Johnny Depp, 58, lader heller ikke til at have mistet helt så meget anseelse i branchen og blandt Hollywood-vennerne, som man i første omgang kunne tro.

For eksempel har flere af kollegaerne trykket ”følg”. I løbet af weekenden tilføjede ”Friends”-stjernen Jennifer Aniston nemlig Depp som én af sine relativt få profiler, som hun følger.

Det samme kan man sige om Diane Keaton, der også for nyligt er sprunget på.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/instagram1.png
 Skærmbillede: Instagram

Johnny Depp, der blev oprettet på Instagram i 2020, følger ligeledes flere berømtheder tilbage.
(Skærmbillede: Instagram)

Det samme kan man sige om skuespillerinden Salma Hayek, som dog har fulgt ham siden hans spæde start på Instagram i maj 2020, og som han arbejdede sammen med på filmen ”Once Upon a Time in Mexico” i 2003.

Også kollegaen Jason Momoa, supermodellen Naomi Campbell, skuespiller Anthony Hopkins, rapstjerne Snoop Dogg og musikerlegenden Elton John følger også med i Johnnys feed.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega854938_004.jpg
 Foto: MEGA

Der er stor opbakning til den 58-årige skuespiller før hver retsdag i Fairfax, mens folkemængden er knap så hujende, når hans ekskone Amber Heard ruller ind i sin mørke bil (Foto: MEGA)

Ren cyberefterforskning?

Den ivrige fanbase peger også på en anden tendens, der får Amber Heard og Johnny Depp-retssagen til at ligne en offentlig og kulturel domstol, der foregår næsten lige så meget på internettet, end den gør blandt juryen i USA.

Ifølge en artikel i Time Magazine er den celebre retssag nemlig også et eksempel på endnu en cyberefterforskning. Gennem de seneste år har man nemlig oplevet en udbredt tendens til indblanding af internettets egne detektiver – de mener for eksempel blandt andet at have hjulpet massivt til opklaring af influenceren Gabby Petitos forsvinden og død.

Abbie Richards, der forsker i (mis)information og strømme af teorier og indhold på TikTok, påpeger:

- Den slags udvikler sig til en massiv kulturel plads i historien.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega855281_011.jpg
 Foto: MEGA

Johnny Depp og Amber Heard hånd i hånd i lufthavnen efter ankomst til Australien i 2015. (Foto: MEGA)

Og dette øjeblik tager man gerne del i for at bidrage med opklarende eller skelsættende nyt.

For eksempel deles en video af en kvinde på forreste række ved en Johnny Depp-premiere i 2013 vidt og bredt lige i øjeblikket.

Internettets ivrige efterforskere mener nemlig, at kvinden bærer en slående lighed med Amber Heards advokat, Elaine Bredhehof – og det er naturligvis en yderst kuriøs detalje, hvis Bredhehof er så stor Depp-fan, at hun tog sit digitalkamera og autografblok med til den røde løber for ni år siden.

Sponsoreret indhold