Kendte16 timer siden

Johnny Reimar lukker sit firma: - Det orker jeg ikke

Johnny Reimar har torsdag valgt at lukke sit mangeårige firma, og det er der en helt særlig grund til
Johnny Reimar har valgt at lukke sit firma.
Johnny Reimar har valgt at lukke sit firma.
 Foto: Dan Mariegaard

- Der er så meget papirarbejde i det, og det orker jeg ikke.

Så kontant er svaret fra Johnny Reimar til Ekstra Bladet, da den 82-årige entertainer skal forklare, hvorfor han torsdag har valgt at lukke sit firma, Johnny Reimar Entertainment ApS, ned.

Firmaet har da også haft nogle hårde år rent økonomisk.

Indtjeningen faldt i 2023 med over 80 procent -fra 331.000 til 61.000 kroner - og året endte med et underskud på over 80.000 kroner.

Allerede tilbage i 2022 fortalte han også, at han var færdig med at lave ny musik.

- Jeg kan ikke se formålet med det. Når jeg kommer rundt omkring, så vil folk alligevel høre det gamle, lød det dengang fra Reimar.

Og piben har ikke fået en anden lyd i forbindelse med lukingen af firmaet, hvor han til Ekstra Bladet fortæller, at han ikke optræder mere, omend han ikke "har trykket på den røde knap".

Johnny Reimar har en lang række hits på CV'et. Heriblandt "Du Burde Købe Dig En Tyrolerhat", "Sikke'n Fest" og "Lille Fregnede Louise".

Sponsoreret indhold