Kendte3. juni 2024

Johnny Reimar overlevede hårdt år

Formuen svandt sidste år drastisk ind i partykongen Johnny Reimars anpartsselskab
Johnny Reimar fylder 81 år den 12. juni.
Johnny Reimar fylder 81 år den 12. juni.
 Foto: Martin Høien

Der er ingen grund til at vifte med tyrolerhatten i Johnny Reimar Entertainment ApS.

Indtjeningen faldt i 2023 med over 80 procent -fra 331.000 til 61.000 kroner - og året endte med et underskud på over 80.000 kroner i den legendariske popsanger Johnny Reimars firma.

Den pensionerede hitmager og pladeselskabsdirektør, som den 12. juni fylder 81 år, måtte efter to år med vækst i formuen, erkende, at egenkapitalen i 2023 blev reduceret med 14 procent, så der nu er mindre end 1,2 millioner kroner tilbage i Johnny Reimar Entertainment.

Johnny Reimar, som i 70'erne opnåede kultstatus hos børn og voksne på grund af Smølfesangen, var i sin storhedstid kendt som partykongen og han udgav en lang række partyplader. Blandt hans største hit var "Lille fregnede Louise", "Sikke'n fest" og "Du burde købe dig en tyrolerhat".

Trods sin høje alder optræder partykongen stadig. Han har blot et krav, der skal opfyldes.

Sponsoreret indhold