Kendte19. september 2024

Jonas Dahl Grue afslører: - Det er smertegrænsen

Den tidligere "Bachelorette"-bejler er ekstremt glad for en bolle med ost, og han har sågar udgivet en bog om det kendte bagværk. Nu afslører han, hvad sådan en maks må koste
Hvor meget må en bolle med ost egentlig koste?
Hvor meget må en bolle med ost egentlig koste?
 Foto: Søren Jul Lamberth

En bolle med smør og ost.

Simpel, lækker.

Men hvad skal sådan en basse koste?

Det er der en hulens masse meninger om, hvis man læser kommentarsporet på TV 2 Kosmopols artikel, hvor de har talt med den tidligere bejler i "Bachelorette" Jonas Dahl Grue.

Han elsker boller med smør og ost, også kaldet en BMO, og han mener, at man godt kan betale 50 kroner for sådan en omgang.

I kommentarsporet er flere lodret uenige.

En skriver:

- Man ved, at der er gået åndssvagt snobberi i det, når man forsøger at gøre forkortelsen BMO trendy. Ja, en god bolle er godt håndværk, men hvad det koster at producere den, giver ikke mening i forhold til den absurde salgspris.

En anden skriver:

- Ja ja, han skal nok blive politiker. De har heller ikke helt føling med det virkelig liv.

SE og HØR har nu selv taget fat i Jonas Dahl Grue, og han er faktisk enig med kommentarsporet.

- 50 kroner eller 55 kroner for en bolle med ost det er voldsomt. Jeg kan godt forstå dem. Det er i den peberet ende, fortæller han og fortsætter:

- Lige med en bolle med ost hænger pris og kvalitet ofte sammen, synes jeg. Hvis det er et virkelig godt produkt, så vil jeg gerne give 50 kroner for en bolle med ost. Ofte, hvis den koster så meget, sidder man også smukke steder. Altså så er det på en måde en oplevelse, man betaler for.

- Hvor er smertegrænsen? Hvis jeg tilbyder dig en bolle med ost til 60 kroner, hvad siger du så?

- Det er smertegrænsen. Det er for meget, griner Jonas.

Lige nu er han aktuel med bogen "Bolle med ost". Heri kan man læse om boller, hvordan man bager dem, og forfatternes fascination af boller.

Jonas Dahl Grue blev for alvor kendt i landet, da han medvirkede i programmet "Bachelorette". Kærlighed blev det næppe til i programmet, men det er han kommet efter siden.

Han danner i dag par med Victoria Lundager, som kender førnævnte tv-format bedre end de fleste.

Hun har nemlig været med i "Bachelor".

Sponsoreret indhold