Kendte11. september 2024

Jonatan Spang bekræfter: Tilbage på skærmen på lørdag

I april meldte Jonatan Spang ud, at han ville tage en pause fra ”Tæt på sandheden”. Men på lørdag gør han comeback i et nyt program
Hvis man har savnet Jonatan Spang på skærmen er der gode nyheder. På lørdag planlægger han at gøre comeback, når "Gæt på sandheden" har premiere.
Hvis man har savnet Jonatan Spang på skærmen er der gode nyheder. På lørdag planlægger han at gøre comeback, når "Gæt på sandheden" har premiere.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Dansk kendis smider millioner: Køber dyrt sommerhus

Det kom som lidt af et chok, da Jonatan Spang, 46, meddelte den 25. april, at han stoppede som vært på DR-programmet ”Tæt på sandheden”.

Han var træt og ”kunne ikke genoprette” sin energi, og derfor havde han brug for en længere pause.

Mandag kunne DR så fortælle til SE og HØR, at planen er, at Jonatan Spang vender tilbage på skærmen i 2025.

Men nu har den garvede komiker og tv-vært afsløret på Instagram, at han allerede på lørdag regner med at vende tilbage til skærmen.

På lørdag er der nemlig premiere på ”Gæt på sandheden”, hvor Rasmus Botoft er vært, og det er ikke en premiere, som Jonatan Spang planlægger at gå glip af.

– Jeg ser frem til premieren på Gæt på Sandheden på lørdag. Og jeg tænker at kigge forbi, skriver Jonatan Spang i et Instagram-opslag onsdag aften.

Jonatan Spang har i opslaget valgt at komme sine 118.000 følgere i forkøbet, da han også knytter en kommentar til ”Tæt på sandheden”-comebacket.

For selv om DR kunne fortælle til SE og HØR, at Spang vender tilbage på skærmen i 2025, afslører han ikke, hvornår det helt præcist er i det nye år.

– Til min mor og andre der spørger hvornår TPS vender tilbage, så kan jeg sige: Jeg ved det ikke endnu, men en ting er sikkert – jeg glæder mig helt vildt.

Sponsoreret indhold