Josefine Høgh havde fingeren i forbinding: Den har blødt i halvanden uge
Lasse og Josefine Høgh var storsmilende til Smukfest, da SE og HØR mødte dem.
Men ved et nærmere kig på nyhedsparret, faldt en kæmpestor forbinding om Josefines finger i øjnene.
– Jeg skulle rigtig lege hausfrau og lave salat til min familie og gæster i sommerhuset, og så røg toppen.
Hun forklarer, at de har købt et sommerhus, og i det er der kommer nye (skarpe) knive. Og fingerspidsens møde med kniven kostede altså toppen.
– Den har blødt i halvanden uge, men nu er den endelig stoppet med at bløde, men den er sgu ikke for køn.
Fingeren er heldigvis i bedring, og parret har haft en dejlig ferie i Danmark, hvor de har brugt mange timer i deres nyindkøbte sommerhus.
Tager til USA
Lige nu bliver deres datter Molly passet hos mormor, mens mor og far tager to dage på festival.
Når festivalen er slut, har Josefine dog noget nyt at glæde sig til. Hun drager nemlig til USA for at dække opsendelsen af Andreas Mogensen.
– Jeg glæder mig helt vildt.