Josefine Høgh reagerer for første gang siden Lars Høghs død: - Tak for jeres tanker og omsorg
Siden målmandslegenden Lars Høgh gik bort 8. december sidste år, har der været stille fra datteren Josefine Høgh.
Nu reagerer hun for første gang offentligt på farens dødsfald i et rørende opslag på Instagram.
- Elskede, elskede Papa. Tak for jeres tanker og omsorg, lyder den kortfattede tekst fra tv-værten.
Artiklen fortsætter under billedet...
Lars Høgh nåede at blive bedsteforælder, da Josefine Høgh sammen med manden Lasse Sjørslev fik en lille pige kort før farens død. Foto: Mikael Rieck
Sammen med teksten har hun delt et billede, hvor hun krammer sin far under en blå himmel med udsigt ud over vandet.
Lars Høgh fik en smuk bisættelse 14. december i Sankt Knuds Kirke i Odense.
Et hav af kendte fra hele fodboldverden var mødt op for at tage afsked med Lars Høgh.
Artiklen fortsætter under opslaget...
Lars Høgh var i en lang årrække målmand for superligaklubben OB, hvor han nåede legendariske 817 kampe, hvilket er dansk rekord.
Han døde 62 år gammel efter en længere kamp mod kræft.
Familien tager en sidste afsked med Lars Høgh til bisættelsen i december.
Foto: Lars H. Laursen