Kendte29. maj 2020

Josefine Høgh scorer fedt tv-job

Sportsværten Josefine Høgh skal den næste tid være vært på TV Avisen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tv_guld_tsl_20200228_0251.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Der er tilsyneladende ingen problemer hos Josefine Høgh, når det kommer til at skifte bane.

Således har man den seneste tid kunnet set værten fra DR Sport gøre figur på nyhedsfladen. Også i fremtiden kommer sportsværten til at være en del af holdet omkring TV Avisen, skriver BilledBladet.

- Det er fedt. Jeg elsker at lave sport, men det er også rart med udfordringer og at prøve noget andet, siger Josefine Høgh.

Det er dog ikke et fast skifte, men mere et udtryk for, hvad der er brug for netop nu. For det er nok gået op for mange, at der ikke er meget at lave som sportsjournalist for tiden.

Hvis hun mangler gode råd til jobbet som nyhedsvært, kan hun spørge sin mand, Lasse Sjørslev, som er værtsprofil hos TV2.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/josefine_og_lasse.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Lasse Sjørslev er vært på TV2, mens Josefine Høgh arbejder hos konkurrenten Danmarks Radio. (Foto: Birger Storm)

Josefine Høgh skal desuden være vært på 'Fællessang i Parken' 13. juni.

30-årige Josefine Høgh har et særligt indblik i sportens verden, fordi hun er tidligere professionel fodboldspiller. Sportsværten nåede at spille fire kampe for danmarks kvindelandshold.

Sponsoreret indhold