Josephine Skriver udskyder sit bryllup
Mens det stadig er usikkert, hvordan coronakrisen udvikler sig sommeren over, bliver bryllupper og andre store familiebegivenheder udskudt på stribe.
Således må den danske supermodel Josephine Skriver nu til at finde en ny bryllupsdato. Det fortæller den 27-årige skønhed til det amerikanske ugeblad People.
- Det var en svær beslutning, fortæller Skriver, der i november 2018 blev forlovet med musikeren Alex DeLeon, som optræder under kunsternavnet Bohnes.
- Når du venter hele dit liv på et øjeblik og så bliver nødt til at udskyde, så er det ikke nemt. Vi har diskuteret i flere uger og prøvede alt, hvad vi kunne, for at få det til at fungere. Men når alt kom til alt, så var vores venners og families sikkerhed det mest vigtige, forklarer Victoria's Secret-modellen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Selvom det er surt at udskyde, forsøger Skriver at holde humøret højt:
- Verden over oplever folk ting, der er meget værre end at udskyde et bryllup. Det ville være egoistisk at brokke sig, siger hun til People.
Den danske skønhed ønsker ikke at uddybe, hvornår brylluppet så skal holdes, men afslører, at de fleste forberedelser er klaret:
- Jeg er spændt. Det hele er klappet og klart. Jeg tror at udskydelsen vil give mig mere tid til virkelig at nyde processen. Det var langt mere stressende, end jeg forestillede mig, så jeg er spændt på at gøre denne tid endnu mere speciel, fortæller Skriver, der bor i Nashville med sin forlovede.
Artiklen fortsætter under billedet.
Josephine Skriver er oprindeligt fra København. Foto: MEGA
Den vordende brud afslører, at hendes brudekjole ikke er syet færdig - og det skyldes også coronakrisen:
- Stoffet til min kjole sidder fast i produktion på grund af COVID, så jeg var ikke engang sikker på, at vi kunne nå det, og den var ikke engang klar til at blive prøvet på, røber hun og tilføjer:
- Jeg er sikker på, at mange brude er ude for det samme, og jeg har mere ondt af dem end nogensinde!