Kendte17. januar 2022

Julia Fox passer perfekt i Kanyes liv: - Han kontrollerer hende, påstår kilde

Det er ingen hemmelighed, at Julia Fox er kæmpestor fan af Kardashians - nu er hun blevet typecastet som eks'ens Kanye Wests nye kæreste
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Rapperen Ye – tidligere kendt som Kanye West – leder bare efter en kæreste, som han kan forme som et stykke blødt modellervoks. Sådan lyder den hårrejsende påstand fra kilder tæt på et af Hollywoods hotteste nye par.

Det skriver PageSix.

Selv gør den 44-årige verdensstjerne da heller ikke meget for at modbevise den teori.

Vi nævner i flæng nogle af de ting, som han og Julia Fox har brugt deres tid på:

Tømme garderoben hjemme hos Fox, og kyle al hendes ting ud, for derefter at erstatte dem med ren og skær Balenciaga.

Invitere Interview Magazine med på yderst ”intime” dates, hvor de øvrige restaurantgæster bliver statister i deres offentlige make out-session.

Sørget for at firdoble indtjeningen på Broadway-forestillingen ”Slave Play” med deres blotte tilstedeværelse på en af deres første dates.

På bare anden date overraskede Kanye sin Julia med en hotelsuite fyldt med tøj.

Og så har vi nok helt sikkert ikke hørt de sidste spøjse detaljer om Ye og Fox’s datinghistorie.

Beslægtede sjæle

I samme magasin som Kanye instruerede billedserien til, fortalte den 31-årige Julia Fox, at hendes møde med ham allerede har været ”transformerende”, og at hun glædeligt overgiver sig til hans kontrol.

Og så er det jo pludseligt ganske sandsynligt, det som kilden i Page Six foreslår om parret, der mødte hinanden i Miami nytårsaften.

- Julia og Kanye er to beslægtede sjæle. Hun er virkelig opslugt af berømmelse, og han leder efter en, som han kan forme. Julia skjuler slet ikke, at hun elsker alt det her. Hun ser det som en sags performance-kunst, fortæller kilden, der er velbevandret i festmiljøet i New York, og som kender Fox.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/20220113-103135-4-1920x2880we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Julia Fox og Ye mødtes angiveligt til en fest i Miami nytårsaften. Hun kaldte deres spæde forhold for meget "organisk". Dog ligner deres optræden i spalterne alt andet.
(Foto: Ritzau Scanpix)

Smed 250 af Kims sko ud

Hvis du synes, det mindre om noget, du har hørt før, så er det ikke så mærkeligt.

Kanyes ekskone, Kim Kardashian, har før fortalt, hvordan rapperen smed hele hendes garderobe ud, kort efter de to mødte hinanden. Erstattede hendes rhinsten, slangeskind og glimmerstiletter med haute couture.

Hun har før fortalt, hvordan hun brød sammen, da han smed 250 af hendes dyre sko direkte i skraldespanden.

- Kanye gør mange af de ting med Julia, som han gjorde med Kim, fortæller en kilde fra inderkredsen hos Kardashian.

- Han kontrollerer hendes påklædning, ud fra det image han har.

En vild pige

Fox, som fik skub i karrieren med en mindre rolle i den roste Adam Sandler-film ”Uncut Gems” fra 2019 har er mest af alt kendt fra festscenen i New York og især Lower East Side.

Skuespillerinden indrømmede i en podcast kort efter din medvirken i filmen, at hun ”virkelig bare interesserer sig for penge, og at leve livet godt.”

- Det er svært at balancere det med en mand, sagde hun.

I løbet af den snak afslørede skuespilleren også, at hun har arbejdet som dominatrix, at hun havde en flere år ældre sugar daddy, og kæmpet med et misbrug af heroin og piller.

Julia Fox – der født i Milano, men som flyttede med familien til USA som seksårig – virker på mange måder håndplukket som Kanyes rebound efter Kim Kardashian. Med voluminøse former, et kønt ansigt, og den rette vildskab, passer hun ret perfekt ned i fortællingen om Donda-musikeren, som slikker sårene efter bruddet med sin baby mama.

Ikke mindst fordi den 41-årige Kim selv er i gang med i spalterne at flashe en ny – og meget legesyg – romance med den 13 år yngre ungkarl Pete Davidson.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/kim_og_pete_kaerlighedshirstorie.jpg
 (Foto: Pema, Porj, Gumu Ngre/Backgrid/Ritzau Scanpix)

Både Kim og Kanye er utroligt hurtigt videre. Den 41-årige Skims-grunlægger har fået varme følelser for komikeren Pete Davidson. (Ritzau Scanpix)

Hollywood-verdenen virker blot endnu mere indspist og lille, når Julia Fox så sent som i december i podcasten med veninden Niki Takesh fortalte om sin besættelse med Kardashian-familien og deres mangeårige talkshow, som de i sommer satte punktum for.

Her taler de to også om Kim og Kanyes skilsmisse, samt Kim Kardashians forhold til den unge ”SNL”-stjerne – her må man gå ud fra, at Fox endnu ikke er blevet optaget som Kanyes nye flamme.

Julia Fox kender ovenikøbet Pete Davidson fra modeserien i Paper Magazine, hvor de poserer sammen som Barbie og Ken.

- Jeg ville ønske, de var min familie, siger Julia Fox, om at være erklæret ”Keeping Up with the Kardashians”-fan.

Og nu kan man da sige, at hun er tættere på en nogensinde.

Sponsoreret indhold