Julia Sofia og Mark Abildhauge afslører: Der er børn på tapetet
Hvis der er noget, der skriger kærlighed og romantik, er det en boksekamp i Royal Arena.
Derfor har Julia Sofia og Mark Abildhauge sammen med en masse andre kendte også troppet op sammen til lige netop boksekamp fredag aften, hvor Sarah Mahfoud skal tæske løs.
Her ramte de ind i SE og HØRs reporter på stedet, som fik parret til at komme lidt nærmere deres fremtidsplaner.
Se interviewet øverst i artiklen.
- Nu er husprojektet i fuld gang. Er der også børn på tale? Hvis jeg må spørge om det.
- Det må du gerne. Vi vil gerne have græs i haven. Og på et tidspunkt skal der være børn, der leger ude på det græs, fortæller de.
- Det er noget, I har talt om?
- Absolut, absolut. Det er ikke nogen hemmelighed.
Før børnene kommer, er der dog nogle småting, Mark Abildhauge mangler at få gjort i deres fælles hjem.
- Der er billedrammer, der ikke er billeder i endnu, siger Julia Sofia.
- Det er mit projekt. Det er mit projekt. Det kommer. Det lover jeg skat, fortæller Mark Abildhauge med et smil.
Kendisparret overraskede landet, da de blev offentlige kærester tidligere på året.
For ud over at være fra to forskellige verdener - YouTube og Coach-Træner-Fysioterapeut - er der også en forholdsvis stor aldersforskel.
Julia Sofia er 25 år gammel og Mark Abildhauge er 48 år.