Julie Kriegler jagter lejlighed med kæresten: Røber detaljer
I slutningen af 2023 afslørede Julie Kriegler, at hun og kæresten har store planer sammen.
De er nemlig på udkig efter en fælles lejlighed.
Da SE og HØR møder "Bachelorette"-stjernen på løberen til EchoPrisen torsdag aften, røber hun flere detaljer om lejlighedsjagten.
- Det går meget fint. Stille og roligt. Vi kigger lidt på boligsiden og ser lidt, der eventuelt kunne være interessant. Drømmelejligheden er ikke lige dukket op endnu.
- Men det er nok også alt muligt, man ikke har råd til. Hvem vil ikke gerne bo i sådan en flot og stor lejlighed på Frederiksberg eller Østerbro på 130 kvadratmeter med originalt stuk og sildebensparket, men det kommer nok ikke lige til at ske. Måske en gang om mange år, fortæller hun.
Til prisuddelingen havde Julie Kriegler kæresten med på sidelinjen, men den heldige gut, hvis navn hun ikke er meget for at give til kende på de sociale medier, stillede da heller ikke op til billede.
Parret har dog været sammen i flere måneder, da tv-deltageren tilbage i september afslørede, at hun havde en kæreste.
Mere tv i fremtiden?
Julie Kriegler blev et kendt ansigt, efter hun sidste år medvirkede i TV 2-datingprogrammet "Bachelorette". Og den 27-årige realitydeltager er ikke afvisende overfor at lave mere tv.
- Hvis der skulle komme et eller andet, som jeg kan se mig selv i og synes er spændende, så ville jeg da være åben over for det.
Én ting står dog klart. Julie Kriegler er ikke klar på flere programmer, der handler om kærligheden.
- Det vil nok være noget, der ikke har med dating at gøre, men noget hvor man kunne få lov til at vise en anden side af sig selv og alle de facetter, man har.
- Men som ikke har med dating at gøre, understreger Julie Kriegler.
Se alle billederne fra EchoPrisen 2024 herunder: