Julie Rudbæk løfter sløret: Her er temaet til prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag

LÆS OGSÅ: Julie Rudbæk røber detaljer inden fejringen: Det skal de glæde sig til
Der er lagt op til et brag af en fejring, når prinsesse Isabella tager forskud på sin 18-års fødelsdag i Det Kongelige Teater tirsdag aften.
Her vil knap 1000 unge mennesker deltage, og nu fortæller aftenens konferencier, Julie Rudbæk, at showet kredser sig om et ganske særligt tema.
Det gør hun i "Aftenshowet" på DR.
- Det overordnede er fælleskab.
- Så vi kommer ind på alle mulige temaer om forelskelse, venskaber og ensomhed, og alt, hvad der kunne være relevant for målgruppen, fortæller den populære skuespiller, der for første gang skal være konferencier på en royal begivenhed.
Gæstelisten for aftenens fødselsdagsfejring er endnu ikke offentliggjort.
Kongehuset har dog meldt ud, at den kongelige familie vil være til stede, ligesom 1000 unge mennesker i alderen 17-24 vil deltage. De unge gæster er valgt gennem en lodtrækning.
Programmet for aftenen vil ifølge kongehuset bestå af "underholdende, spændende og afvekslende scenekunst, der både er klassik og moderne".
Det indbefatter blandt andet optrædener fra Scarlet Pleasure og Medina samt en monolog præsteneret af Morten Hee Andersen.
Tidligere på ugen kunne muscialstjernen Julie Steincke da også fortælle, at hun skal optræde for prinsessen.