Julie Zangenberg afslører intime detaljer om fødslen
Den seneste måned har været ren babylykke hos Julie Zangenberg, 32, og kæresten, michelin-kokken Andreas Bagh.
I begyndelsen af juni blev ”Klatretøsen” og kæresten nemlig forældre for første gang til en lille søn.
Siden har den lille familie brugt tiden på at lære hinanden at kende – og nu afslører en lykkelig Julie Zangenberg endnu mere om store og lykkelige begivenhed.
Artiklen fortsætter under billedet...
Julie og kæresten Andreas er blevet forældre for første gang. Foto: Thomas Laursen
I en spørgerunde på sin instagram-profil fortæller hun blandt andet, at parrets lille søn kom til verden på en særlig måde:
- Han lå på en bestemt måde, så vi blev nødt til at føde ved planlagt kejsersnit. Derfor var det lidt mere kontrolleret, men det gik godt, siger en lykkelig Julie Zangenberg.
Hun nåede dog at blive noget nervøs op til indgrebet.
- Jeg var meget nervøs inden kejsersnittet. I dagene inden var jeg egentlig rolig nok, og på grund af besværet med graviditeten glædede jeg mig bare, til han kom ud.
- På selve dagen gik det pludselig op for mig, at der kom et lille menneske, som vi har ansvaret for. Det fik jeg nærmest angst over på dagen, men Andreas var super, super god, fortæller Zangenberg.
Selve kejsersnittet glemmer hun aldrig:
- Det var en vild oplevelse. Crazy at være vågen, mens der bliver skåret op ind til maven, fortæller skuespilleren.
Hylede ud af det blå
Som mange andre nybagte har Julie Zangenberg også mærket et væld af følelser – særligt i de første dage efter kejsersnittet.
- Jeg har det godt, og det har han også. I dagene efter blev jeg påvirket rigtig meget af hormoner. Jeg var vildt lykkelig og vildt rundt på gulvet – og kunne lige pludselig blive sindssyg ked af det ud af det blå og hylede, forklarer Zangenberg, der dog ikke blev slået ud af de mange følelser, der kom væltende:
Artiklen fortsætter under billedet...
- Jeg havde læst lidt om det på forhånd og hørt veninder tale om det. Og jeg talte med Andreas om det, siger Zangenberg, der tilføjer, at de værste hormoner og humørsving løjede af efter fem dage.
Inden fødslen var Julie Zangenberg overbevist om, at hun ville være den rolige mor, mens kæresten Andreas – der er i gang med at starte restaurant Esmée op ved Kongens Nytorv i København – ville være den pylrede.
Det er dog lige omvendt.
- Jeg er blevet den uncool mor, der hvert fald i starten var nervøs for alting. Når vi gik på gaden, var jeg bange for, at lastbiler var for tæt på. Så nu prøver jeg at gå ture med ham for at gå imod det. Jeg prøver ikke at være alt for overbeskyttende, men stadig at passe på ham, siger den nybagte mor.