Kendte20. maj 2021

Julie Zangenberg taler ud om tidligere forhold: - Det var ikke sundt for mig at være i

Den højgravide skuespiller og forretningskvinde øser ud af sit hjerte i "Hjerteflimmer for voksne" med Sara Bro
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

32-årige Julie Zangenberg har kendismænd som Rasmus Seebach, Mikael Wulff og senest Nicklas Bendtner på dating-cv'et - og i den seneste udgave af "Hjerteflimmer for voksne"-podcasten taler hun nu ud om sin parforholdshistorik.

Her fortæller den højgravide forretningskvinde, at hun tidligere har søgt bekræftelse i sine forhold, og derfor var hun sjældent single:

- Jeg har været en person, hvor det ene parforhold ligesom bare afløste det andet – lige indtil jeg var i et femårigt parforhold, som jeg blev nødt til at gå ud af, fordi det ikke var sundt for mig at være i, forklarer Zangenberg, der dog ikke sætter navn på den mand, som dannede par med i et halvt årti.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/julie_1_2.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Julie Zangenberg åbner op om sine tidligere parforhold. Foto: Kaspar Wenstrup

Da hun kom ud af det "usunde parforhold", gjorde hun op med sig selv, hvad hun nu ville med sit kærlighedsliv:

- Nu skal jeg ikke bare videre i det næste parforhold, og det kan også godt være, jeg aldrig skal have en kæreste igen. Det, det handler om nu, det er, at jeg ikke skal søge bekræftelsen fra mænd eller kvinder eller et parforhold eller mit job, eller hvordan jeg ser ud. Jeg skal komme ind til en rigtig sund kerne, hvor jeg har det godt, forklarer hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Zangenberg er overbevist om, at det var fordi, hun ikke søgte kærligheden, at den fandt hende: I dag er hun forlovet med kokken Andreas Bagh, og snart byder de deres lille søn til verden.

Skuespilleren beskriver, at hun var så dybt investeret i det fem år lange parforhold med den unavngivne mand, at det nærmest ville skubbe hende ud i et alkoholmisbrug eller selvskade, hvis hun forlod ham:

- Jeg følte lidt, at det stort set ville dræbe mig at gå ud af det her parforhold, og at den eneste måde, jeg kunne gøre det på, var at blive ekstrem sund, genkalder hun.

Hun fortæller til podcastens anden gæst Skinz, at hun trænede, gik til coach og spiste sundt for ikke at falde i misbrugsfælden, og på den måde fandt hun ud af, at hun ikke havde brug for bekræftelse fra en mand.

- Jeg føler, jeg kom hen til et punkt, hvor jeg fik det oprigtigt godt med mig selv. At jeg startede med at elske mig selv på en ny måde, og det var ligesom der, jeg mødte et parforhold jeg er i nu. Og at det parforhold har haft en Julie, som har været bevidst om sine egne grænser på en helt anden sund måde, filosoferer hun.

Sponsoreret indhold