Jussi investerer 65 millioner: Murstens-matador
Jussi Adler-Olsen, 71, er et af de få mennesker, der kan omdanne mord til mursten.
For succesforfatteren har de senere år kastet sig over investeringer i ejendomme, og nu kan han lægge endnu en bygning i indkøbskurven.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Jussi og konen Hanne, 70, bor selv i Hørsholm, hvor han nu har købt en ny ejendom. (Foto: Birger Storm)
Han har smidt 11,9 millioner kroner på bordet for at få en ældre ejendom i centrum af Hørsholm, så han i dag ejer fire ejendomme, som han tilsammen har givet 64.950.000 kroner for.
– Det her er en meget smuk ejendom, som lige trænger til en lille kærlig hånd. Og det er det, jeg elsker allermest.
Det, der driver mig, er at købe en ejendom og gøre den levende og fin igen. Indvendigt som udvendigt.
Det vil vi begynde på i det nye år, siger forfatteren til sn.dk.
Venner rykker ind
Krimikongen skal dog ikke selv bo i herligheden.
Et vennepar rykker således ind i den ene lejlighed, mens der er erhverv i stueetagen.
Jussi og hustruen Hanne flyttede selv til Hørsholm, efter at de solgte deres hidtidige hjem i Valby.