Justin Bieber mistede megadyr mis: Nu er der nyt
Nu er den kostbare kat dog kommet hjem til sin ejer. Det skriver det amerikanske ugeblad People.
Det var den amerikanske tv-kok Sandra Lee, der fandt Sushi nær sit hjem i Beverly Hills torsdag aften.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Han var sulten, kold, bange, udmattet og fyldt med pindsvine-pigge - men han var også glad og spændt, beskriver Lee om katten, som hun med det samme kunne se ikke var en helt normal kat.
Tv-kokken fodrede den mystiske mis med tre dåser tun og en masse mælk, før hun tog kontakt til nummeret, der stod på kattens halsbånd.
- Jeg troede, at den unge mand i røret enten ville skrige af glæde eller bryde sammen i tårer, genkalder Lee, der ikke var klar over, at kattens ejermand var ganske celeber.
Det var først, da Justin og hustruen Hailey kom for at hente katten, at det gik op for Lee, at det var en kendiskat, hun havde reddet.
- Væk i tre uger... helt alene. Jeg kan ikke engang forestille mig Sushis tre uger i helvede, hvor den løb op og ned af Beverly Hills-bjergene. Der er så mange vilde dyr, jeg kan slet ikke tro, han overlevede, lyder det fra Lee, der nu er tante til Sushi.
På sin Instagram jubler Justin Bieber, 26, også over, at Sushi er tilbage i god behold.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Han ser ekstremt tynd ud og har et meget sørgeligt lydende miav, han er hjemme nu og er i sikkerhed! Tak, Gud, fordi du beskyttede ham, fortæller "Yummy"-sangeren.