Kendte24. juni 2021

Justin Timberlake bryder tavsheden: Udtaler sig om Britney Spears

Britney Spears ekskæreste, Justin Timberlake, deler nu sin holdning om det værgemål, som popsangerinden har været underlagt siden 2008
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Siden 2008 har Britney Spears været underlagt et værgemål, der har haft store konsekvenser for den i dag 39-årige popstjerne.

Natten til torsdag dansk tid satte hovedpersonen selv ord på sin situation under et retsmøde i Los Angeles. Her fortalte den i dag 39-årige popstjerne, at hendes ”liv er ødelagt”, at hun er ”traumatiseret”, og at én af konsekvenserne af værgemålet er, at hun i dag ”hverken kan eller må få børn”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/megar138664_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Britney Spears og Justin Timberlake, da de stadig var sammen. Foto: MEGA

Retsmødet har allerede sendt chokbølger gennem verden – og en af de rystede er Britney Spears ekskæreste, Justin Timberlake.

Kort efter retsmødet var slut, udsendte den 40-årige sanger flere tweets, hvori han proklamerede sin fulde støtte til Britney Spears.

”Efter hvad vi så i dag, bør vi alle støtte Britney i denne tid. Lige meget vores fortid, god eller dårlig, lige meget hvor længe siden det er… hvad der sker med hende, er ikke i orden. Ingen kvinde bør nogensinde blive afholdt fra at kontrollere sin egen krop”, lød det blandt andet i et tweet, hvor 40-årige Justin Timberlake altså konkret kommenterede nyheden om, at Britney Spears mod sin vilje har fået opsat en spiral, så hun ikke kan få børn.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Britney Spears, 39, og Justin Timberlake, 40, var tidens hotteste par, da de datede i perioden 1999 til 2002 – det var på samme tid, at begge havde fuld gang i deres kometkarrierer. Da parret gik hver til sit, begyndte der at florere rygter om utroskab.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20210605-044741-3_3mb.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Britney Spears har de seneste år kun været aktiv på instagram, hvor hun ifølge sine fans har postet "kryptiske beskeder og billeder". Her er ét af de billeder. Foto: Ritzau Scanpix

Rygterne blev ikke mindre, efter Justin Timberlake udsendte solosinglen ”Cry Me A River”, hvori der medvirkede en Britney Spears-lookalike. Mange fans mente, at sangen og musikvideoen var musikerens indirekte måde at sige, at Britney Spears havde været ham utro.

I 2008 blev Britney Spears underlagt det kontroversielle værgemål, efter hun fik et sammenbrud og nægtede at overlevere sine to sønner, Jayden James og Sean Preston, til eksmanden Kevin Federline. Kort tid herefter blev hun desuden indlagt på psykiatrisk afdeling, og herfra gik der ikke mange uger, før hun officielt var umyndiggjort.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/megar138668_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Justin Timberlake og Britney Spears i begyndelsen af 00'erne, hvor de datede. Foto: MEGA

Efter nattens retsmøde tilføjede Justin Timberlake i et andet tweet:

“Jess (hans hustru Jessical Biel, red.) og jeg sender vores kærlighed og vores absolute støtte til Britney I denne tid. Vi håber, at retten og hendes familie tager den rigtige beslutning og lader hende leve det liv, hun ønsker”.

Om retten i Los Angeles har tænkt sig at opfylde Britneys – og ekskæreste Justins – anmodning, vides endnu ikke.

Sponsoreret indhold