Kendte19. juli 2020

Justin Timberlake og Jessica Biel forældre efter hemmelig graviditet

Justin Timberlake og Jessica Biel er blevet forældre for anden gang – det lykkedes parret at holde graviditeten hemmelig. Familieforøgelsen kommer otte måneder efter, Justin Timberlake blev filmet hånd i hånd med en anden kvinde
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Justin Timberlake, 39, og Jessica Biel, 38, har de sidste ni måneder båret rundt på en sød hemmelighed:

De ventede deres andet barn.

Nu har 38-årige Jessica Biel så født en velskabt dreng.

Det skriver Daily Mail.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/justin_timberlake_og_jessica_biel.jpg
 (Foto: MEGA)

Justin Timberlake og Jessica Biel. Foto: MEGA

Mediet skriver ikke, præcis hvornår den glædelige begivenhed har fundet sted, men nævner i stedet, at Jessica Biel har haft sin mor, Kimberly Conroe Biel, ved sin side hele ugen.

Justin Timberlake og Jessica Biel har i forvejen sønnen Silas, 5, der kom til verden 11. april 2015.

Parret har været gift i otte år. De forseglede deres kærlighed ved et romantisk bryllup i Italien i oktober 2012.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega616467_004.jpg
 (Foto: MEGA)

Parret har i forvejen en søn, der i dag er fem år. Foto: MEGA

38-årige Jessica Biel har løbende delt billeder på sin instagram-profil, der følges af mere end ni millioner. Hun har dog kun delt billeder af sig selv, der er taget for længe siden.

Sidst, hun delte et billede af sin krop, var 3. marts i anledning af sin 38-årige fødselsdag. Her har hun ifølge Daily Mail været fire måneder henne i sin graviditet.

Nyheden om familieforøgelsen kommer otte måneder efter, at Justin Timberlake endte i noget af et stormvejr.

Artiklen fortsætter under billedet...

Her blev han fotograferet hånd i hånd med sin medskuespiller Alisha Wainwright i forbindelse med optagelserne til deres nye film. Du kan se videoen øverst i denne artikel.

Efterfølgende valgte Justin Timberlake at udsende en undskyldning på sin instagram-profil. Her skrev han blandt andet:

”Jeg holder mig så meget som muligt væk fra sladder, men for min familie føler jeg, at det er vigtigt, at jeg adresserer de rygter som skader de mennesker, som jeg elsker”, skrev sangeren og skuespilleren.

Artiklen fortsætter under billedet...

”For et par uger siden udviste jeg et stor portion dårlig dømmekraft – men lad mig slå fast – der skete ikke noget mellem mig og min kollega. Jeg drak alt for meget den aften og fortryder min opførsel. Jeg skulle have vidst bedre. Det er ikke sådan et eksempel, jeg vil sætte overfor min søn”, skrev han blandt andet, inden han til slut tilføjede:

”Jeg siger undskyld til min fantastiske kone og familie for at have sat dem i den her pinlige situation, og jeg er fokuseret på at være den bedste mand og far, som jeg overhovedet kan være”.

Sponsoreret indhold