Jytte Abildstrøm plaget af angst for fremtiden: Sorte skygger
LÆS OGSÅ: Søren Mygind var Jytte Abildstrøms største kærlighed
I "Det sidste ord" fik skuespiller og teaterdirektør Jytte Abildstrøm mulighed for at fortælle lige, hvad hun ville, da udsendelsen først er blevet vist for danskerne nu, efter hendes død.
Udover at holde sin sidste optræden med dukken Quincy, som er en fugl, der ikke kan flyve, fortæller Jytte Abildstrøm også, hvordan sønnerne har tilgivet hende for at arbejde meget i deres barndom, og at eksmanden Søren Mygind forblev hendes bedste ven og største kærlighed.
Men den farverige kendis fortæller i programmet også, at hun cirka en gang om måneden får besøg af mørke skygger ved sengetid.
- Det er angsten for fremtiden med alt det, der er opfundet, siger hun til vært Mikael Bertelsen.
- Hvordan får vi af-opfundet det, så de kommende slægter har noget at stå op til?
Udover sit virke som teaterdirektør og skuespiller var Jytte Abildstrøm også en ivrig miljøforkæmper. Og når hun tænkte på fremtiden, så hun 40.000 år frem og håbede, at der tumlede små individer rundt i verden.