Kåde Quist nyder sin babe i paradis: Turtelduer på Tenerife
For “TV Avisens” Kåre Quist, 51, blev luksusresortet The Ritz-Carlton på Tenerife i sidste uge hans helt private Paradise Hotel.
For her hyggede han sig gevaldigt med sin nye veninde, “Paradise”-baben Pernille Nygaard.
I forvejen er turtelduerne flere gange blevet spottet sammen i de forgangne uger.
Og nu er relationen altså så stabil, at den hotte duo forleden udforskede, hvordan det er at bo under samme tag – under varmere himmelstrøg.
Eksklusivt eventyr
Den hede ferie på den spanske ø-perle var Pernille Nygaard, 32, svært tilfreds med.
Maden er fantastisk og hotellet ligner noget, der er taget ud af et eventyr, lød det således fra den tidligere “Paradise”-babe.
De eventyrlige omgivelser er da heller ikke helt billige.
En overnatning koster således omkring 4.500 kroner.
That’s Amore
Ugen igennem stod den på romantiske pip fra turtelduerne på de sociale medier.
Her kunne man bl.a. se Pernille iført en fodboldtrøje med tallet 3 og navnet Quist skrevet på ryggen.
Alt tyder altså på, at Kåre og Pernille havde en særdeles amorøs og aktiv ferie sydpå …