KendteI går

Kæmpe bombe: Janni Rees bog udkommer før tid

Nu udkommer Janni Rees bog alligevel – allerede før retssagen, der var planlagt til onsdag morgen
Nu udgiver Janni Ree sin bog alligevel.
Nu udgiver Janni Ree sin bog alligevel.
 Foto: Søren Jul Lamberth

11. marts er udgivelsesdatoen for Janni Rees nye bog "Evig Diva" - troede de fleste.

Nu udkommer hendes bog nemlig allerede i morgen. Det skriver Ekstra Bladet, ligesom forlaget Buster Nordic bekræfter det over for SE og HØR.

- Buster Nordic har en historik om, at vi udgiver bogen før tid, hvis vi får bogen hjem før tid. Vi satte bogen til 11.marts, fordi det er hendes fødselsdag. Men vi fik bogen hjem fra trykkeriet i torsdags. Nu har vi taget beslutning om, at det er uacceptabelt, at vi skal kæmpe om ytringsfrihed med Ree, der ikke handler om ham. Den handler om kvindeliv, lyder det fra Buster Nordic presseafdeling til SE og HØR.

- Det her er en lille mand, med den meget store pengemaskine, vi giver ikke op.

Karsten Ree har ellers forsøgt at nedlægge fogedforbud ved et retsmøde i Retten i Hillerød i morgen, men nu kommer bogen altså på gaden alligevel.

Ifølge Ekstra Bladet, der er i besiddelse af forbudsbegæringen vil Ree-lejren stoppe udgivelen af bogen på grund af 'offentliggørelse af fortrolige oplysninger'.

Ifølge SE og HØRs oplysninger tager forbuddet udgangspunkt i en underskrevet fortrolighedserklæring mellem Janni og Karsten Ree, der blev skrevet under i august 2023. Her skrev begge parter under på, at de ikke måtte udtale sig om detaljer fra deres liv sammen.

I dokumenter som Ekstra Bladet har set er der flere bilag, blandt artikler og udtalelser i medierne fra Janni efter parrets skilsmisse, som ifølge Ree-lejren strider mod fortrolighedserklæring.

Syv bøger i alt

Det er første bog, Evig Diva, i en serie på syv, som Ree-lejren nu forsøger at få sat en stopper for.

SE og HØR har tidligere talt med Janni Ree om bogen, som ifølge hende tager udgangspunkt i hendes helt private oplevelser.

Og hun har blandt andet røbet overfor SE og HØR, at hendes seksuelle debut vil spille en rolle, ligesom hun vil berøre sine egne erfaringer med menstruation og overgangsalderen.

Planen er som nævnt at udgive i alt syv bøger, hvor den for mange mest interessante først ventes at udkomme noget senere. Nemlig Janni Rees selvbiografi.

- Jeg planlægger at starte på den om et års tid, men jeg har allerede skrevet en del ting ned.

- Jeg kommer til at være hudløst ærlig, men jeg kommer også til at sikre mig, at jeg holder mig indenfor juraen på bedst mulig vis, sagde Janni Ree forleden til SE og HØR om netop denne bog i serien.

Sponsoreret indhold