Kendte11. september 2023

Kæmpe lykke: Christiane er gravid

Podcast-vært Christiane Schaumburg-Müller strutter igen af lykke
Christiane
Christiane Schaumburg-Müller Åxman og Daniel Åxman måtte sidste sommer stå over for den største smerte, man som par kan stå over for. Nu smiler babylykken igen til parret.
 Foto: Dan Mariegaard

"Baby on board".

Sådan skriver Christiane Schaumburg-Müller Åxman på Instagram.

- Ahhh det er så vildt, fantastisk, vidunderligt og bare miracle whip all the way, jubler hun på det sociale medie, hvor hun har delt en række billeder af sig selv med struttende mave i forskellige stadier af sin tredje graviditet.

Af hashtaggene fremgår det, at den smukke podcastvært er i uge 26 og dermed over halvvejs i graviditeten med sit og Daniel Åxmans andet fælles barn.

I sommeren sidste år mistede parret deres første barn midt i graviditeten. Hun har siden fortalt om den smerte, parret gik igennem under det store tab af deres kærlighedsbarn.

- I 21 uger bar jeg dig i maven - ventede så ængsteligt på at få dig i mine arme. Du blev til i kærlighedens tegn og fra dag 1 af graviditeten har vi elsket dig og ventet på dig med længsel. Halvvejs blev dit stoppested og i torsdag fødte jeg dig - den fineste dreng. Du er en stjerne på himlen nu. Smukkeste du, skrev en knust Christiane på instagram, hvor hun delte tre billeder - deriblandt et billede fra hospitalet.

- SORG tynger vores hjerter og lige nu prøver jeg at navigere i det følelsesmæssige hul og kaos i min krop. Smerten og sårbarheden er en konstant, tilføjede hun.

Christiane valgte at slutte fred med den altoverskyggende sorg og bevare håbet. For trods tragedien har Christiane og Daniel dog aldrig opgivet håbet om at få et barn mere sammen.

Og nu smiler babylykken atter til parret, som bliver forældre om godt tre måneder.

Sponsoreret indhold