Kendte5. februar 2024

Kæmpe overraskelse: Sygdomsramte Céline Dion dukkede pludselig op

Sanglegenden er alvorligt syg og lider af en uhelbredelig neuroligisk lidelse, men overraskede alligevel alt og alle til årets Grammy Awards

Se de vilde looks fra Grammy-festen

Der var som altid stående klapsalver til den hele store guldmedalje, da årets Grammy Awards løb af stablen natten til mandag dansk tid, men der var alligevel ét øjeblik, hvor kendishænderne gav den lidt mere gas med klapperiet.

Det skete, da ingen andre end Céline Dion pludselig indtog scenen for at overrække "Årets Album".

Det skyldes, at den legendariske sangerinde har været incognito længe, fordi hun lider af den alvorlige og uhelbredelige lidelse "stiff person syndrome".

Lidelsen er neuroligisk og medfører manglende kontrol over ens muskler, men alligevel havde 55-årige Céline Dion altså overskud til at gå på scenen til den storslåede kendisfest.

Det skriver Page Six.

Canadian singer Celine Dion presents the Album Of The Year award on stage during the 66th Annual Grammy Awards at the Crypto.com Arena in Los Angeles on February 4, 2024. (Photo by Valerie Macon / AFP)
Der var store bifald til Celine Dion, da hun på overraskende vis dukkede op på scenen til Grammy Awards 2024.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

- Når jeg siger, jeg er glad for at være her, mener jeg det helt fra hjertet, sagde Céline Dion, inden hun overrakte prisen til vinderen, Taylor Swift.

Selvom man ikke på forhånd vidste, at sangerinden ville deltage i den storslåede prisfest i Los Angeles, så kom nyheden faktisk ud, allerede før hun gik på scenen.

Kort forinden dukkede en video nemlig op på sociale medier, hvor man kunne se Céline Dion ankomme til Crypto.com Arena, hvor showet blev afholdt:

Se videoen herunder:

Céline Dion har holdt sig ude af rampelysets skær siden december 2022, hvor hendes alvorlige sundhedsproblemer kom frem.

Her blev sangerinden diagnosticeret med den sjældne lidelse, der kun rammer én ud af en millioner mennesker.

Sponsoreret indhold