Kendte30. september 2021

Kæmpe sejr til Britney: Far er fjernet

Det har skabt et "giftigt miljø", at Britney Spears har haft sin far som værge gennem 13 år, mener dommer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den amerikanske sangerinde Britney Spears' mangeårige kamp mod sin far, Jamie Spears, har nået sin afslutning onsdag.

Således har en domstol i Los Angeles i USA suspenderet Jamie Spears som værge for sin datter med øjeblikkelig virkning.

- Den nuværende situation er ikke holdbar.

Det afspejler et giftigt miljø, som kræver, at en suspendering af Jamie Spears træder i kraft i dag, siger dommer Brenda Penny under et retsmøde onsdag.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210930-003651-3-1920x1279we.jpg
 Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

Der udbrød jubel blandt Britneys mange fans foran retten i Los Angeles, da dommerens beslutning blev kendt. Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

Har kæmpet i årevis

I stedet har domstolen udpeget en midlertidig værge for sangerinden, der skal erstatte Jamie Spears.

I 13 år har Jamie Spears haft den fulde kontrol over sin datters formue på omkring 60 millioner dollar - cirka 377 millioner kroner - som følge af rollen som værge.

Britney Spears har flere gange forsøgt ad rettens vej at slippe fri af sin fars greb.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/21265703016107-1920x1337we.jpg
 Foto: AP/Ritzau Scanpix

Foto: AP/Ritzau Scanpix

Vil sættes helt fri

I løbet af sommeren afgav hun to gange følelsesladede vidnesbyrd ved domstolen i Los Angeles omkring værgemålet, som hun kaldte grusomt.

Tidligere i september bad Jamie Spears så domstolen om at afslutte værgemålet.

Han sagde dengang, at Britney Spears' situation har ændret sig så meget, at der ikke længere er behov for et værgemål.

Sponsoreret indhold