Kæresten afslører: Andreas Christensen skal være far
![https://imgix.seoghoer.dk/fodbold_2_3.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/fodbold_2_3.jpg?auto=format,compress&fit=min&fp-x=0.53&fp-y=0.29&ar=394:221)
Så er et stort tillykke på sin plads til landsholdsstjernen Andreas Christensen.
Den 26-årige fodboldspiller skal nemlig være far for første gang.
Det afslører hans bedre halvdel, Katrine Fogt Friis, på Instagram, hvor hun har delt et billede af sin runde mave.
Billedet er krydret med en baby- og hjerteemoji, mens lykønskningerne er strømmet ind, så dermed er der altså ingen tvivl om de glædelige nyheder.
Artiklen fortsætter under opslaget...
Andreas Christensen har dannet par med sin modelkæreste i flere år.
Det vides ikke, hvornår den lille ny kommer til verden, men når det sker, bliver det parrets første barn.
På Instagram har flere landsholdsfruer ønsket parret tillykke.
For eksempel har Nicolai Jørgensens bedre halvdel, Theresa Kofoed, skrevet "Wow! Tillykke", mens Philine Reoepstorff, der danner par med Jacob Bruun Larsen, har sendt følgende kommentar afsted:
- Smukkeste gravide! Det bliver den smukkeste dreng. Giv ham mit nummer, haha!
Også tv-værten Josefine Høgh har været til tasterne:
- Smukke dig! Kæmpe tillykke.
Andreas Christensen spiller til daglig i Chealsea, men det er ikke sikkert, at tiden i den engelske klub varer så længe endnu.
Den danske landsholdsstjerne har nemlig kontraktudløb til sommer, og rygterne lyder indtil videre, at turen herefter går til spanske Barcelona.