Kæresten er gået fra Ben Affleck
Intet varer evigt. Heller ikke romancen mellem Hollywoodstjernen Ben Affleck og den smukke skuespiller Ana de Armas, der er gået fra hinanden.
Efter næsten et års kæresteri tyder alt på, at det er slut. Sådan lyder det i hvert fald fra en kilde tæt på parret til magasinet People.
- Ben er ikke længere kærester med Ana. Hun slog op. Deres forhold var kompliceret. Ana har ikke lyst til at bo i Los Angeles, og Ben bliver naturligvis nødt til at bo der, fordi hans børn bor i Los Angeles, lyder det fra kilden.
- Det her var helt gensidigt, og noget der er helt venskabeligt, siger en anden kilde tæt på Ben Affleck og Ana de Armas.
- De er forskellige steder i deres liv. Der er dyb kærlighed og respekt mellem dem.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Ben Affleck og Ana de Armas under indspilningerne til filmen "Deep Water" i New Orleans. Søde var de, men kærligheden varede dog ikke ved. (Foto: MEGA)
Den 48-årige Ben Affleck og den 32-årige Ana de Armas gik officielt med deres forhold, da de i marts 2020 blev set sammen i Cuba, hvor Ana oprindeligt er fra.
Herefter tog de på en romantisk tur til Costa Rica, før de vendte hjem til Los Angeles.
"Knives Out"-skuespilleren delte blandt andet billeder af hende selv og Ben fra en tur, hvor de sammen fejrede hendes 32-års fødselsdag.
Parret skulle eftersigende også være flyttet sammen i Ben Afflecks store L.A.-hjem, efter Ana og Ben blev set bruge ekstra meget tid med hans børn, som han deler med ekskonen Jennifer Garner. De har sammen døtrene Violet på 14, Seraphina på 11 og den otteårige dreng Samuel.
Artiklen fortsætter efter billedet...
I august kunne parret fejre Bens 48-års fødselsdag. Her gav hun ham blandt andet en BMW motorcykel, der angiveligt skulle være bygget op fra bunden helt særligt til ham.
Ana de Armas kan senere på året opleves i den kommende James Bond-film, "No Time To Die", ligesom både hende og Ben Affleck senere på året kan opleves i filmen "Deep Water", som de begge medvirker i.