Kendte14. december 2023

Kærlighed, krig og kaos: Et år siden Amalie Szigethy efterlyste døtrene

Der udbrød krig mellem Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov, da han for et år siden tog børnene med på juleferie uden forudgående aftale med Amalie
Opgavebeskrivelse: Wallmanns premiereSted: Cirkusbygningen, KøbenhavnFotograf: Lars H.LaursenJournalist: Karina Didriksen og Sara NørgaardOptagelsedato: 2022.09.21
Der er ufatteligt mange kapitler i Amalie Szigethy og Mikkel Skelskovs kærlighedshistorie.
 Foto: Lars H. Laursen

- Please hjælp mig med at finde mine børn. Jeg vil bare gerne vide, at de er okay.

Sådan sagde Amalie Szigethy, da hun for et år siden efterlyste sine døtre, Josephine og Hannah, i en desperat story på Instagram.

Det blev begyndelsen på en bitter krig mellem on/off-parret, der op til den angivelige bortførelse havde været sammen et par måneder.

Under hele seancen stod Amalies mor Lotte Kejser last og brast med datteren for at få børnebørnene hjem.

Mikkel Skelskov og døtrene blev senere samme dag fundet i Tyskland på grænsen til Østrig, og han var ingenlunde enig i Amalies udlægning af sagen.

- Straks skal jeg udstilles for at have kidnappet hendes børn, skrev han i en sms og fortsatte:

- For det første er det ikke hendes børn, men vores børn. Vi har fælles forældremyndighed, og pigerne bor hos mig. Endnu engang må jeg bare sige, at jeg synes, det er synd for pigerne, at hun ikke tænker sig om, inden hun taler, harcelerede han.

Et par dage senere returnerede Mikkel til Danmark sammen med Josephine og Hannah, men genforeningen mellem mor og døtre lod fortsat vente på sig.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-13/20231013-dm-halloween-cirkus-arena-0009.jpg
Mikkel Skelskov luskede udenom den røde løber, da den lille familie på fire tog til cirkuspremiere.
 Foto: Dan Mariegaard

Lukkede helt ned

Efter de dramatiske dage kunne julefreden endelig sænke sig over familien Szigethy, men kampen om børnene med Familieretshuset som arena var endnu ikke afgjort.

Efterfølgende klappede den tidligere forsidefrue fuldstændig i over for SE og HØR, og i foråret lukkede hun ligeledes omverdenen ude, da hun smuttede fra Instagram.

På de indre linjer lagde hun samtidig afstand til sin mor, Lotte Kejser, og tog sin fjende til nåde, selv om hun et halvt år forinden over for SE og HØR havde proklameret, at hun aldrig igen ville finde sammen med Mikkel.

- Det er helt slut. Han har virkelig vist sit sande jeg denne gang. Hvad han har givet mig af ar på sjælen og psykisk smerte er intet imod det, han har gjort denne gang, lød det dengang.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-13/20220921_lhl9672.jpg.jpg
Mikkel og Amalie Szigethy overraskede alle, da de i september sidste år troppede op sammen til premieren på "Wallmans". Tre måneder senere brød helvede løs.
 Foto: Lars H. Laursen

Ikke desto mindre kunne SE og HØR afsløre, at de stridende parter i juli holdt våbenhvile, da Mikkel og Amalie blev spottet hånd i hånd i Tivoli på familietur med deres to døtre.

I september kunne SE og HØR fortælle, at hun i juni flyttede sin adresse til Dragør. Hjem til Mikkel.

Når SE og HØR har forsøgt at få Amalie til at bekræfte, at romancen med Mikkel er genopstået, har hun svaret undvigende.

Men så sent som i oktober tog den lille familie på fire til premiere på Cirkus Arenas "Halloween cirkus", men her nægtede Amalie at kommentere sit forhold til sine børns far.

- Det er børnenes aften, lød det afvisende.

I aftes havde piben dog en helt anden lyd, da parret sammen troppede op til premieren på "LOL: Dén, der ler sidst".

Her fortalte hun således, at hun og pigerne skal holde jul med Mikkel og hans familie.

- Jeg skal holde jul med Mikkels familie, og det er første gang nogensinde med hans familie, kvidrede realitydronningen og fortsatte:

- Det har jeg det godt med, for det er jo pigernes anden familie, og Mikkel har aldrig holdt jul med børnene. Så det er dejligt at kunne give ham det.

Der kan med andre ord ske meget på et år.

Amalie og Mikkels kærlighedshistorie er fyldt med dramatiske op- og nedture. Det kan du mere om her.

Sponsoreret indhold