Kendte2. maj 2023

Kærligheden blev tam: Pernille og Andreas fra ”Vild kærlighed” er gået fra hinanden

Pernille Beider bekræfter bruddet til SE og HØR og understreger, at de skilles som venner
Pernille og Andreas blev ikke matchet i første omgang, men endte i sidste ende med at forlade DR-datingprogrammet "Vild kærlighed" sammen. Nu er forholdet dog slut mellem "Vild kærlighed"-parret.
Pernille og Andreas blev ikke matchet i første omgang, men endte i sidste ende med at forlade DR-datingprogrammet "Vild kærlighed" sammen. Nu er forholdet dog slut mellem "Vild kærlighed"-parret.
 Foto: DR / Story Productions

I første omgang var de overhovedet ikke blevet matchet, men efter en mindre partner-rokade endte Pernille Beider og Andreas Madsen sammen i første sæson af DR-datingprogrammet ”Vild kærlighed”.

Og da kameraerne slukkede og deltagerne rejste hjem til hverdagen, blev Andreas og Pernille kærester.

Men nu er forholdet slut.

Det bekræfter Pernille til SE og HØR.

- Vi er gået fra hinanden. Men det er en super fredelig og venskabelig proces.

- Vi har forsøgt at omfavne vores forskelligheder som en styrke og lært meget af hinanden – hvilket fra starten af var noget vi snakkede om.

Netop parrets forskelligheder satte Pernille også ord på til DR for under en måned siden.

For imens Pernille er meget i sine følelser, er følelser ikke noget som Andreas af egen fri vilje sætter mange ord på – i stedet er Andreas ikke bleg for at sige sin mening

Andreas og Pernille flyttede efter programmet sammen i en lejlighed i Aarhus, men nu er de altså gået fra hinanden på god fod – efter de har forsøgt at omfavne forskellighederne i forholdet.

- At det ikke nødvendigvis skulle være for altid, men at vi ville være sammen, så længe vi støttede hinanden og det gav mening at følges ad samme vej. Det gør det ikke længere, og det er okay. Selvom vi selvfølgelig vil savne hinanden og tænke på de gode tider, men nu skal vi forskellige veje, fortæller Pernille til SE og HØR.

Netop nu kører sæson 2 af ”Vild kærlighed” på DR.

Sponsoreret indhold