Kendte6. november 2022 (opd. 7. november 2022)

Kærligheden blomstrer hos Blomsterberg: Hemmelig kæreste

Bagedronningen Mette Blomster­berg har mødt en mand, der er god for og ved hende
Mette Blomsterberg
Mette Blomsterberg, 52, er forelsket til op over begge ører efter skilsmissen sidste år.
 Foto: Gregers Overvad

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Præcis et år efter hun meddelte omverdenen, at hun og ægtemanden gennem 29 år skulle skilles, er der nu masser af romantik i luften for Mette Blomsterberg.

Overfor SE og HØR bekræfter hun, at hun har fået en kæreste i kølvandet på skilsmissen fra Henrik.

– Jeg har ikke rigtig nogle kommentarer til, hvem det er. Men jeg kan fortælle dig, at jeg er glad.

– Er det ikke dejligt?, lød det hemmelighedsfuldt fra Blomsterberg, da SE og HØR mødte hende, da hotellet Manon les Suites i København åbnede ny restaurant, der byder på en fusion af balinesisk og dansk mad.

Mette kunne heller ikke give et bud på, hvornår hun officielt går ud og præsenterer sin nye kærlighed.

Nabiha og Mette Blomsterberg
Nabiha, 42, hyggede sig med den forelskede Mette Blomsterberg til åbningen af hotellets restaurant.
 Foto: Gregers Overvad

– Det ved jeg ikke. Det kan jo være, han slet ikke gider at beholde mig.

– Man aner det jo ikke. Kommer tid, kommer råd, sagde hun og slog fast om den nye kærlighed:

– Han er lækker og han er sød. Og han er god ved mig. Og for mig.

Sponsoreret indhold