Kærlighedsfest: Julie fik sin Minik
Nerverne sad udenpå tøjet, og hænderne rystede let, da 40-årige Julie Berthelsen ankom til Solrød Strandkirke kort før klokken 13.
Her skulle hun smedes sammen med sin kæreste Minik Dahl Høegh, 34, foran familie og venner.
- Jeg er så nervøs, erklærede sangerinden, inden hun blev fulgt op ad kirkegulvet af sin far.
Parrets datter, Sia på knap fire år var brudepige sammen med Julies niece Fina.
Deres søn Casper, 7, havde til gengæld fået rollen som ringbærer.
Det er to år siden, at Minik friede til Julie under en ferie, og de har været sammen i 11 år.
De flyttede sidste år til Solrød Strand, da Minik, der er håndboldspiller, fik job i Ajax København.
Se de skønne billeder fra Julie og Miniks bryllup herunder:
Traditionen tro blev der kastet ris, da det glade ægtepar kom ud fra kirken. Foto: Martin Høien
Glæden strålede ud af det nygifte par. Foto: Martin Høien
- Kys mig skat! Foto: Martin Høien
Parret forlod vielsen i åben vogn, og med Minik bag rattet. Foto: Martin Høien
Et smukt brudepar på en smuk solskinsdag i juli. Foto: Martin Høien