
Kaldte ansatte på Ekstra Bladet billige - nu er Janni Ree selv en af dem
LÆS OGSÅ: Sådan giver haters Janni Ree succes
Forleden fik Janni Ree debut som vært i Ekstra Bladets podcast "Meget mere".
Men begejstringen for Ekstra Bladet og dens medarbejdere havde 55-årige Janni Ree ikke for fem år siden.
Dengang sendte den tidligere Oddset-babe til en nu tidligere veninde - Dorit Dudski Mersebach - en besked, hvori Janni kaldte kendte skribenter på avisen for "billige".
- Stephanie Star er en taber, hun bliver aldrig anerkendt, har måtte stoppe med at skrive klummer på Ekstrabladet, da det er så billige typer der skriver.
- Klæstrup, Katja Kean og nu Stephanie..., skrev Janni i beskeden, som er kommet i SE og HØRs besiddelse.
Nu har Janni selv fået job på tabloidavisen.
Stephanie Star, 57, har forlængst valgt at trække sig fra reality-tv, røde løbere og spotlys, så hun bliver formentlig ikke Jannie Rees gæst i "Meget mere".
Nikita Klæstrup, 30, producerer i dag podcasten "Bare mellem os" for Ekstra Bladet, så på den måde er Janni Ree nu blevet hendes kollega.
Janni afviser overfor SE og HØR, at hun har skrevet beskeden.
- Nogen er misundelige på mit liv, og så laver de falske beskeder for at skade mig, siger hun til SE og HØR.
Og Janni Ree fastholder efter nyt forsøg på at få en kommentar sin klare afvisning af informationerne, selvom SE og HØR har dokumentation for, at Janni Ree har sendt netop sådan en besked til Dorit Dudski Mersebach.
De to kvinder har kendt hinanden siden teenage-årene.
