Kamera skyllede i land på strand – afslørede en grusom tragedie

I februar 2005 skyllede et digitalkamera op på en øde og eksotisk strand i Thailand. Kameraet var ødelagt. Flænset op. Slået itu. Men kameraets grusomme historie havde overlevet.

Billederne i det ødelagte kamera var intakte, og de fortalte i al sin gru en gribende og rystende historie om et ægtepars sidste minutter på denne jord.

De halvgrynede billeder var alle taget den 26. december 2004 – i minutterne inden, at verdens største naturkatastrofe skyllede ind over de thailandske strande og forvandlede ferie og idyl til mareridt, død og ødelæggelse.

På første billede ser man ægteparret stå med armene omkring hinanden på en palmetræsfyldt bounty-strand – fyldt med smil og glæde over at nyde tid sammen i så eksotiske omgivelser.

På tredje billede – som ægteparret tog klokken 08:26 den 26. december 2004 – ser man stranden.

Men ikke alt er fred og idyl, selv om et par turister trisser omkring i strandkanten.

For i horisonten rejser den første af i alt tre dræbende bølger sig.

På de følgende billeder ser man bølgen rase mod kysten og mod de uskyldige og intetanende turister.

På sidste billede – taget af ægteparret klokken 08:30 den 26. december 2004 – er mareridtet fuldendt: Den meterhøje tsunamibølge har nået kysten, og om få øjeblikke vil den tage livet af tusindvis af uskyldige.

Deriblandt parret der tog billederne.

Se ægteparrets sidste billeder i bunden af artiklen.

Tsunamien i december 2004 tog livet af omkring 230.000 mennesker og efterlod et helt område i blandt andet Thailand og Indonesien i ruiner.

I dagene, ugerne og månederne efter tragedien rejste flere frivillige til området for at forsøge at hjælpe til med at identificere døde og genopbygge området.

Og det var her – i februar 2005 – at netop en frivillig stødte på det ødelagte kamera og dens grusomme indhold.

Kameraet var skyllet i land på en øde strand i Khao Lak i Thailand og lå hulter til bulter sammen med kufferter, sandaler og pas, der også var skyllet i land og vidnede om den tragedie, der havde indhyllet ferieparadiset.

Missionæren Christian Pilet fra Washington gik rundt i kaosset, da hans ven fik øje på det ødelagte kamera.

De samlede det op, tog memory-kortet ud og smed kameraet ud. Tilbage på deres hotel placerede de kamerakortet i computeren, men regnede ikke med, at det havde overlevet mødet med tsunamien.

De fik et chok.

På computeren poppede syv billeder op, og de viste i al sin gru tsunamien nærme sig.

Men det ene af de syv billeder var fredfyldt.

Det viste ægteparret med armene omkring hinanden. Dette billede var taget før, tsunamien ramte.

Men hvem var ægteparret? Var de døde? Eller havde de overlevet mødet med vandmasserne?

Se ægteparrets sidste billeder i bunden af artiklen.

Christian Pilet og hans venner gik i gang med at lede efter svar.

- Vi tænkte straks på, hvordan vi kunne bringe billederne tilbage til familien. Vores gæt var, at de var svenskere eller tyskere. En stor del af menneskene i Khao Lak var svenskere. Vi var 99 procent sikre på, at de ville stamme fra et nordisk land, har Christian Pilet efterfølgende fortalt.

De besøgte svenske og tyske ambassader, men uden held. Hjemme forsøgte Christian Pilets kone at hjælpe til med hjælp fra Google. Hun søgte på ordene “tsunami, missing persons, German and Sweden”.

Hun stødte hurtigt på en hjemmeside med et foto af et canadisk ægtepar fra North Vancouver, der var savnet efter katastrofen.

Hun var ikke i tvivl. Billederne på det ødelagte kamera var taget af John og Jackie Knill.

- Vi var forbløffede – ud af det blå var dette et ekko fra graven. Hvad vi så på disse billeder var de sidste fem minutter af disse menneskers liv, har Christian Pilet efterfølgende fortalt.

11. februar 2005 satte Christian Pilet sig bag rattet og kørte til Vancouver for at aflevere memory-kortet og de syv fotos tilbage til John og Jackies tre efterladte sønner.

For sønnerne Patrick, Christian og David bragte billederne en form for afslutning på en månedlang søgen efter svar.

Som så mange andre pårørende havde de i dagene, ugerne og månederne efter tsunamien forsøgt at finde ud af, hvad der var sket med deres forældre.

De havde modtaget svar fra de thailandske myndigheder om, at begge var døde. Johns lig var blevet fundet 31. december. Jackies lig blev fundet 13. januar. På den samme strand, men et stykke fra hinanden.

Men de manglede stadig svar på, hvad der var sket den skæbnesvangre december-morgen.

Billederne gav dem svar, vished og en form for fred.

- Dette er mere, end hvad vi havde håbet på. Det er som at være dér sammen med vores forældre og se, hvad de så i deres sidste minutter, har sønnen Patrick tidligere fortalt.

- Der er stadig så mange, der ikke har fået noget svar. Hele denne tid har taget så hårdt på min bror og mig. Det har været hårdt ikke at vide noget. Men nu ved vi.

Patrick kunne også fortælle, at hans forældre havde været afsted på en fire måneder lang ferie i Khao Lak i Thailand, da de blev fanget af den dødelige tsunami.

Da Christian Pilet rakte de syv billeder til ægteparrets sørgende søn, fik han en trang til at stille sønnen et nagende spørgsmål: Hvorfor forsøgte hans forældre ikke at løbe væk?

Christian Pilet kendte dog selv svaret.

- Jeg har gået på den strand. Der var ikke et eneste sted, de kunne have flygtet hen til. I begyndelsen overvejede de formentlig slet ikke at flygte. Da de tog dét sidste billede, dér gik det op for dem. Men der var det for sent.

Se ægteparrets sidste billeder i galleriet herunder:

Denne artikel bygger på artikler fra blandt andet Seattle Times og Tsunamis.