Kan du genkende ham? Rapper Fat Joe har smidt 90 kilo
Den er god nok.
Den amerikanske rapper Fat Joe, der blandt andet står bag det store hit "All The Way Up" fra 2017, har smidt ikke færre end 90 kilo.
Det skriver Page Six, der citerer rapperens interview med Men's Health.
I det store interview afslører den i dag 52-årige rapper, at han har tabt sig svimlende 90 kilo.
Fat Joe afslører, at han blev deprimeret, efter hans bedte ven, rapperen Big Pun, døde tilbage i 2000.
Efterfølgende kom han ind i særdeles dårlige vaner, hvor Fat Joe på sine tungeste dage var oppe at veje hele 213 kilo, fortæller han til Men's Health.
Fat Joe, hvis borgerlige navn er Joseph Antonio Cartagena, fortæller, at han i dag har skiftet de dårlige vaner ud med de gode.
- Din krop er bare en computer. Den læser ting, du spiser på forskellige måder, fortæller han.
Trods sit store vægttab fortæller Fat Joe, at han ikke kommer til at ændre sit kunstnernavn.