Kandis-Johnny får frække tilbud: Gav den gas med en fan eller to
LÆS OGSÅ: Johnny Hansens nye og sunde liv: Minus 15 kilo
Hvis du har gået og tænkt over, om der er damer i at være frontmand i Kandis, så bliver dit spørgsmål nu besvaret. For ifølge Johnny Hansen selv er der flere fans, der gennem tiden har villet afklædt i kløerne på "En lille ring af guld"-skaberen.
Og det har været svært for hitmageren at modstå. I hvert fald har han takket ja til de mange tilbud et par gange, afslører han i talkshowet "Breinholts".
– Det frækkeste er jo, når de tilbyder sex.
– Jeg har gjort det én gang, tror jeg.
Vært Anders Breinholt synes, det er helt fint, at man gør det, når begge parter er enige. Mens han taler, får kandis-Johnny reflekteret lidt og tilføjer:
– Jeg havde jo et halvt års tid, hvor jeg var alene. Der gav jeg den lidt gas.
– Okay, så det har ikke kun været én gang, det er det, jeg hører dig sige, supplerer Anders Breinholt, og Johnny Hansen kryber til korset:
– Ej, det kan godt være, det var to gange, faktisk.
Se klippet øverst i artiklen.
Efter Kandis-Johnny har givet den gas med to fans, har han fundet lykken og kærligheden med hustruen Gitte, som han har sønnen Nicklas med.
Tidligere var han gift med Helle, som han har to døtre med, og som på tragisk vis gik bort i 2008. Først 14 år efter besøgte han hendes grav.