Kanye West bønfalder Kim Kardashian: - Løb tilbage til mig!
Kanye West kæmper stadig en indædt kamp for sit ægteskab.
Det gjorde "Donda"-rapperen klart foran at kæmpe publikum torsdag, hvor han kom med en offentlig bøn om forsoning med sin fraseparerede kone, Kim Kardashian.
- I need you to run right back to me, baby ("Jeg har brug for, at løber direkte tilbage til mig, skat", red.), sang rapperen teksten fra nummeret "Runaway".
Artiklen fortsætter under billedet ...
For første gang i fem år spillede Ye koncert som hovednavn. (Foto: MEGA)
Men så freestyler han og tilføjer en sætning, der ikke normalt hører hjemme i teksten:
- Mere specifikt, Kimberly.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
Og det kan næppe være gået Kims næse forbi. Sammen med søsteren Kendall Jenner, moren Kris Jenner og to af sine børn sad hun nemlig blandt publikum og overværede koncerten med Kanye West og Drake.
Da Kanye West, der officielt nu hedder Ye, dedikerede sangen til moren til sine fire børn, kom der en kæmpe reaktion fra publikum, der både skreg og hujede.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ye har flere gange gjort det klart, at han vil tilbage til Kim Kardashian. (Foto: MEGA)
Koncerten var den første, den 44-årige megastjerne har spillet i fem år, og den løb af stablen i Los Angeles Coliseum og blev live-streamed eksklusivt på Amazons Prime Video.
Umage par
Formålet med koncerten var at skabe opmærksomhed omkring fængsel og straf - og mere konkret om sagen om 71-årige Larry Hoover.
Han har været bag tremmer i mere end fem årtier, efter han var involveret i forbrydelser som banderelateret drab.
Ye og Drake er ikke et stjernepar, man umiddelbart kunne have forestillet sig på scenen sammen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Yes fans var helt oppe at køre over at kunne se ham live. (Foto: MEGA)
De har de seneste år ikke været på god fod, men for denne koncert har de begravet stridsøksen. De mener nemlig begge, at Larry Hoover skal være en fri mand.
Men tydeligvis brugte Kanye også koncerten på igen at skabe opmærksomhed på sine egne ønsker.
Kim holder fast
Selvom Kim Kardashian da heller ikke selv er for fin til at hylde Kanye West offentligt, vil hun tydeligvis noget andet. Hun anmodede om skilsmisse i februar efter syv års ægteskab.
Og den beslutning holder hun fast i.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kanye West påstår, at han aldrig har set nogen skilsmissepapirer. (Foto: MEGA)
Parret er stadig på papiret mand og hustru, men Kim Kardashian er tydeligvis videre. Efter alt at dømme danner hun par med komikeren Pete Davidson.