Kendte8. juli 2020

Kanye West: Jeg er færdig med Donald Trump

Kanye West trækker sin støtte til den amerikanske præsident
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega290833_001.jpg
 Foto: MEGA

Efter flere år med MAGA-kasketter (Make America Great Again, red.) og besøg til Det Hvide Hus kaster Kanye West håndklædet i ringen. Han støtter ikke længere den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det fortæller rapperen og den selvudnævnte præsidentkandidat i et interview med Forbes.

- Jeg tager den røde kasket af med dette interview.

Rapperen afslører desuden, at han planlægger at stille op til præsidentvalget under partinavnet "The Birthday Party", og at det kun er på grund af Trump, han har valgt ikke at stille op som republikaner.

- Jeg ville stille op som republikaner, hvis Trump ikke var der. Jeg vil stille op som selvstændig, hvis han er der, siger den 43-årige rapper til Forbes.

Det bliver Tesla-milliardæren og SpaceX-grundlægger Elon Musk, der skal hjælpe Kanye West med at navigere i den kommende præsidentkampagne.

Lørdag annoncerede Kanye, at han havde tænkt sig at stille op til valget, der finder sted i USA om blot fire måneder.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega7231_001.jpg
 Foto: MEGA

Kanye West besøger Donald Trump i Trump Tower i New York, USA tilbage i 2016 kort tid efter, Donald Trump blev valgt som præsident. (Foto: MEGA)

- Vi må realisere USA's potentiale ved at stole på Gud, forene vores vision og bygge vores fremtid. Jeg stiller op som præsident, skrev den 43-årige musiker på Twitter.

Kanye annoncerede for første gang tilbage i 2015, at han ville stille op til præsidentvalget i 2020. Det skete til prisuddelingen MTV Video Music Awards, hvor Kanye i en takketale sagde, at han ville være præsident.

Trump har selv kommenteret på Kanyes ønske om at stille op til præsidentvalget og har kaldt det "meget interessant".

https://imgix.seoghoer.dk/mega290882_001.jpg
 Foto: MEGA

Donald Trump og pressen lytter intenst til Kanye Wests ord under besøget i Det Hvide Hus i oktober 2018. (Foto: MEGA)

Sponsoreret indhold