Kanye West og Bianca Censori ramt af vilde rygter: Nu taler han
![Kanye West i sin Super Bowl-reklame.](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-10/asgrsh.png?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
LÆS OGSÅ: Skal de skilles? De svarer ja!
Efter vedholdende rygter om en forestående skilsmisse tager parrets mangeårige talsperson nu bladet fra munden.
- Ye og Bianca er i Los Angeles og er klar til at fejre Valentinsdag sammen.
- Hvis der er nyheder om deres privatliv, kommer de fra dem selv – ikke fra anonyme kilder i tabloidpressen, fastslår Milo Yiannopoulos overfor The Hollywood Reporter nu.
Det sker, efter flere amerikanske medier torsdag afslørede, at det "crazy" kendispar er meget tæt på en skilsmisse.
Spekulationerne om en mulig ende på forholdet tog fart få dage efter en opsigtsvækkende Grammy-optræden, hvor Bianca Censori stjal al opmærksomhed i en næsten gennemsigtig minikjole uden synligt undertøj.
![Kanye West og Bianca Censori rendte med al opmærksomheden på den røde løber forud for Grammy-uddelingen i søndags.](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-04/20250203-073637-L-1920x1280web.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Kanye forsvarede efterfølgende hendes look og forklarede, at det var inspireret af coveret til hans seneste musikprojekt Vultures 1 med Ty Dolla $ign.
Alligevel er han blevet beskyldt for at bruge sin kone som en reklamesøjle – en påstand, som Yiannopoulos blankt afviser:
- Den, der bestemmer, hvad Bianca Censori har på, er Bianca Censori, lyder det fra talsmanden.
Bizarre dage
Mens Grammy-øjeblikket har sat gang i debatten om deres forhold, har Kanye Wests handlinger i dagene efter kun gjort situationen værre.
Under Super Bowl købte hans brand Yeezy plads til en bizar reklame, hvor han – liggende i en tandlægestol – pralede med sine tænder fyldt med diamanter: "Jeg brugte alle pengene til reklamen på mine nye tænder." Det hele var angiveligt optaget med en iPhone.
Men den største skandale skete dagen efter, da Yeezy-webshoppen blev ændret til kun at sælge én enkelt t-shirt – prydet med et nazilogo. Det førte til en øjeblikkelig reaktion fra Shopify, der fjernede webshoppen fra nettet.
Han er også ramt af en retssag. En tidligere medarbejder hos Yeezy har nemlig sagsøgt ham for diskrimination, chikane og gengældelse på grund af hendes køn og jødiske baggrund.
I søgsmålet fremlægges en række beskeder fra Kanye, hvor han angiveligt bruger ord som "Nazi", "Hitler" og "bitch".