Kendte28. oktober 2022

Kanye West overvejede angiveligt at opkalde album efter Hitler

En række kilder, der har været tæt på den udskældte rapper Ye, kan afsløre, at han længe har haft en uhyggelig interesse for Hitler
Rapperen Kanye West har ved flere lejligheder på det seneste kommet med antisemitiske ytringer
Rapperen Kanye West har ved flere lejligheder på det seneste kommet med antisemitiske ytringer
 Foto: Ritzau Scanpix

– Han kunne finde på at prise Hitler ved at sige, hvor utroligt det var, at han var i stand til at opnå så meget magt, og han ville tale om alle de store ting, som han og det nazistiske parti gjorde for det tyske folk.

Sådan fortæller en af den række af kilder, som CNN har talt med, og som har været tæt på den kontroversielle rapper Kanye West – der har taget navneskifte til blot Ye sidste år.

Flere af dem kan berette om en særlig ”besættelse” af Adolf Hitler, som den 45-årige West har haft i flere år. Han skulle angiveligt have haft planer om at opkalde et af sine plader efter netop lederen af det tyske nazistparti.

Chikane og usundt arbejdsmiljø

En virksomhedsleder, som arbejdede for West for år tilbage, mener desuden, at Kanye skabte et usundt arbejdsmiljø omkring sig – blandt andet på grund af sin Hitler-besættelse.

Det er slut med Yeezy-sko fra Adidas. For det tyske sportsbrand har efter hadske og antisemitiske ytringer fra den 45-årige rapstjerne droppet det mangeårige samarbejde
Det er slut med Yeezy-sko fra Adidas. For det tyske sportsbrand har efter hadske og antisemitiske ytringer fra den 45-årige rapstjerne droppet det mangeårige samarbejde
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Ifølge personen - der siden indgik i et tavshedsforlig, efter alt at dømme et såkaldt non disclosure agreement, med rapperen Kanye West – ønsker at være anonym, men fortæller blandt andet også, at Kanye West talte åbent om at have læst ”Mein Kampf” – Hitlers selvbiografiske manifest fra 1952.

Og at han har udtrykt ”beundring” for nazisterne og Hitlers brug af propaganda.

Del af interview droppet

De anonyme kilder fortæller, at West overvejede at navngive sig album ”ye” fra 2018 efter Hitler. Og at hans inderkreds i øvrigt var udmærket klar over hans fascination af Hitler.

Også en tidligere TMZ-medarbejder kan berette om Wests Hitler-interesse. Det skulle blandt andet været kommet frem også i interviewet i 2018, hvor han tiltrak sig stor opmærksomhed, da han sagde, at slaveri var ”et valg”.

Den del af interviewet, der omhandlede hans nazi-beundring blev bare aldrig offentliggjort.

Kanyes album fra 2018 fik titlen "ye" - et navn han siden fik helt officielt. Det skulle ifølge anonyme kilder have heddet "Hitler", lyder det nu. 
Kanyes album fra 2018 fik titlen "ye" - et navn han siden fik helt officielt. Det skulle ifølge anonyme kilder have heddet "Hitler", lyder det nu.
 Foto: Good Music

Kanye West har ved flere lejligheder på det seneste postet antisemitiske, hadefulde ytringer på de sociale medier. Ligesom han til manges forargelse bar en ”White Lives Matter”-trøje under modeugen i Paris.

I kølvandet på de vilde udtalelser har flere af Kanyes samarbejdspartnere trukket stikket. Herunder designbrandet Balenciaga og siden hans faste samarbejde med Adidas, der røg sig en tur. Hvilket også betød et farvel til Wests egen linje Yeezy.

Sponsoreret indhold