Kanye West sagsøgt for seksuelt overgreb: Kvalte hende med begge hænder
Det er stort set umuligt efterhånden at åbne et amerikansk medie uden at læse om et søgsmål mod rapperen P. Diddy.
Men i en ny historie fra mediet Page Six er det altså ikke denne rapper, som er genstand for at søgsmål, men i stedet den kontroversielle hit-rapper Kanye West.
Ifølge retsdokumenter, som mediet er i besiddelse af, så er rapperen nemlig blevet sagsøgt for seksuelt overgreb af en tidligere deltager på programmet "America's Next Top Model" ved navn Jenifer An.
Ifølge Jenifer An skulle overgrebet være foregået på settet til musikvideoen "In for the Kill", som Kanye West var med i, tilbage i 2010.
Jenifer An hævder i søgsmålet, at Kanye West fik en række modelle, inklusiv hende, til at stille sig op på række, hvorefter han højlydt bad om "den asiatiske" (Jenifer An, red.).
Herefter bevægede de sig ind i et rum, hvor de satte sig på en sofa med et kamera vendt mod dem.
"Det er fucking kunst"
Her begynder overgrebet så, ifølge Jenifer An, da Kanye West begynder at kvæle hende først med én hånd og dernæst med begge hænder. Han skulle også have most hendes ansigt med begge hænder, hvilket fik hendes make-up til at tvære ud.
Efterfølgende skulle West have tvunget flere fingre ned i hendes hals og bevæget dem ind og ud for at simulere tvungen oralsex.
Mens det påståede overgreb stod på, skulle Kanye West have sagt "Det her er kunst. Det er fucking kunst. Jeg er ligesom Picasso."
Tilbage i 2010 var Kanye West kærester med Selita Ebanks, som ifølge Jenifer An blot "kiggede væk", da hun endelig forlod suiten, hvor Kanye West og hende havde opholdt sig.
Page Six har forsøgt at få en kommentar fra både Kanye West og Selita Ebanks, men de er ikke vendt retur.