Kanye West tager navneændring: Vil hedde "Ye"
Du kender helt sikkert navnet Kanye West, men snart skal du vænne dig til bare at kalde ham "Ye".
Den 44-årige rapstjerne har nemlig officielt ansøgt om navneændring - og den ser ud til at blive godkendt.
Det skriver Daily Mail.
Artiklen fortsætter under billedet...
Foto: MEGA
Rapperen med det fulde navn Kanye Omari West ønsker ifølge ansøgningsdokumenterne at skifte navn til "Ye" af personlige årsager.
Der nævnes ikke yderligere begrundelse for ændringen.
Kanye West har brugt kælenavnet i flere år, ligesom hans ottende album også bar titlen "Ye".
Ansøgningen om navneændringen foregik i Californien og ser ud til at blive godkendt.
Så længe der ikke er mistanke om, at man bruger sit nye navn til svindelnumre, bliver langt de fleste ansøgninger nemlig godkendt i staten.
Rapstjernen fortalte i forbindelse med udgivelsen af sit album "Ye" i 2018, at navnet er inspireret af biblen.
- Jeg tror, at "ye" er det mest brugte ord i biblen, og i biblen betyder det "dig", sagde Kanye West dengang til radioværten Big Boy.
- Så jeg er dig, jeg er os, det er os. Det er gået fra Kanye, som betyder den eneste, til bare "Ye". Det er en refleksion af det gode, det onde, det forvirrede, alt i os. Albummet er en refleksion af, hvem vi er, lød det måske lidt forvirrende svar fra rapperen.
Navneændringen sker blot få dage inden, at Kanye West udgiver sit nye album "Donda", der får kommer ud fredag 27. august.