Kendte23. august 2023

Kanye Wests kone vækker opsigt: Er hun nøgen?!

Bianca Censori efterlod ikke meget til fantasien, da hun forleden rendte rundt med sin kendte rappermand i Italien
ITALY, I
Her ses Bianca Censori sammen med Kanye West i Italien.
 Foto: Ritzau Scanpix

De har før vakt opsigt ved at rende rundt i strømpesokker og skulderpuder med en t-shirt viklet om hovedet, og nu gør de det igen.

Vækker opsigt.

Denne gang gør Kanye West og hans "hustru", Bianca Censori, det i Italien, hvor de i øjeblikket nyder en romantisk ferie.

Det skriver News.com.au.

Ifølge det australske medie blev kendisparret forleden spottet i nogle opsigtsvækkende outfits, da de var ude og købe lidt mad.

28-årige Bianca Censori havde således efterladt bh'en derhjemme og iført sig en kjole, hvor man lige skulle kigge en ekstra gang for at sikre sig, at hun ikke var nøgen.

46-årige Kanye West viste derimod ikke meget hud.

Han var således pakket ind i et sort outfit og havde sågar bundet et sort halstørklæde rundt om hovedet på trods af de ekstremt varme temperature i det italienske i øjeblikket.

Kanye West og Bianca Censori rejste til Italien i begyndelsen af august og holder sig altså dermed en pæn lang ferie.

Parret mødte hinanden, da Bianco Censori i 2020 blev hyret af Kanye West til at være hans arkitektoniske designer.

Dengang var rapperen stadig gift med Kim Kardashian, men efter de to blev skilt, fandt han sammen med Bianco Censori, og de blev efter sigende endda gift ved uofficiel ceremoni sidste år.

Sponsoreret indhold