Kendte20. januar 2022

Kaptajn Landin: Fra livsfare til verdens bedste køkkenfar

Landsholdets Niklas Landin har været døden nær. Men nu er han verdens bedste målmand
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Han er landsholdets ankermand, anfører og altid rolige skikkelse.

Niklas Landin betegnes af mange som verdens absolut bedste målvogter.

Og har man fulgt bare en lille smule med i landsholdets bedrifter de seneste år, ved man også, at en velspillende Niklas Landin som oftest er lig med et velspillende dansk landshold.

Når træner Nikolaj Jacobsen skal udtage sin trup, er Niklas Landin det første navn, der skrives på sedlen.

Og det med god grund.

Den 201 centimeter høje keeper har spillet mere end 230 kampe for det danske landshold. Og så har han vundet alt, der er at vinde.

EM, VM, OL og Champions League.

Som holdet er bag ham, når der fejres, står han bag holdet, når der fløjtes op.
Som holdet er bag ham, når der fejres, står han bag holdet, når der fløjtes op.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Som holdet er bag ham, når der fejres, står han bag holdet, når der fløjtes op.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Niklas Landin har vundet det hele, og derfor er han om nogen forbundet med trofæer.

Og det er trofæer af den allerfineste slags.

Så selvfølgelig skal Landin føre an, når Danmark i disse dage kæmper for at få guldet med hjem fra europamesterskaberne.

Verdens bedste tøjmand

Der er mange, som kalder ham verdens bedste, og Niklas Landin blev også kåret til verdens bedste håndboldboldspiller i 2019.

Og det var altså ikke ”kun” verdens bedste målmand. Nej, vi snakker verdens bedste håndboldspiller.

Svarende til fodboldens ”Ballon d´or”, som ofte tages af enten Messi eller Ronaldo.

Landin er altså helt oppe, hvor det er rigtig sjovt.

Men hvem er denne helt rolige og overskudsagtige verdensstjerne, som Danmark har produceret?

Niklas Landin kom til verden i 1988, og han voksede op i Søborg med sine forældre og lillebror Magnus, som vi også har fornøjelsen af på det danske landshold.

Deler barndomshjem, klubhold, landshold og selvfølgelig også pokaler. 
Deler barndomshjem, klubhold, landshold og selvfølgelig også pokaler.
 Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix

Deler barndomshjem, klubhold, landshold og selvfølgelig også pokaler.
Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix

Målvogteren begyndte håndboldkarrieren i den lille københavnerklub KFUM København.

- Som barn spillede jeg håndbold, fordi jeg syntes, det var sjovt. Det var her, alle mine venner var, og jeg følte mig bare godt tilpas i en håndboldhal, siger Niklas Landin til TV 2.

Senere driblede Landin over Storebælt, hvor han gik på Oure idrætsefterskole på Fyn, som af mange betegnes som et håndboldmekka for de største danske talenter.

Mikkel Hansen, Mathias Gidsel, Magnus Landin og landstræner Nikolaj Jacobsen er blot nogle af de håndboldstjerner, som har haft deres daglige gang på efterskolen på Sydfyn.

Efterskolen har et særdeles tæt samarbejde med ligaklubben GOG, og derfor var det da også naturligt, at Niklas Landin blev på Sydfyn og senere blev en fast del af truppen i GOG.

Her spillede han senior i tre år. Men det var ikke kun modspillere han pakkede sammen. For i starten var Landin butikselev i en tøjbutik i Svendborg. Så mon ikke han også har helt fint styr på, hvordan man lægger et par bukser sammen.

Efter opholdet på Sydfyn skiftede Landin til Bjerringbro-Silkeborg, inden turen i 2015 gik mod den tyske storklub THW Kiel, hvor han stadig spiller i dag.

Hva…. Er det ikke?

Landin bor nu i Kiel med sin familie, som består af konen Liv, som han blev gift med i 2017, deres to børn Silje og Pelle.

I disse dage må han dog undvære familien, mens det danske landshold er afsted til EM.

I forbindelse med EM er Niklas Landin en selvfølgelighed i de danske fjernsyn, når slutrunden ruller over skærmen.

Men måske har du bemærket, at det ikke kun er under kamp, at Landin er at finde i TV´et?

For han er nemlig også at finde, når den danske virksomhed HTHs reklamer ruller over skærmen.

Og også her har han svært ved ikke at træne udfald.

Men det er ikke kun Niklas Landin selv, der er med i reklamerne. For hele familien er nemlig også med.

- Når jeg deltager i et samarbejde med en kommerciel virksomhed, er det meget vigtig for mig, at jeg kan stå inde for produkterne og virksomhedens værdier. Særligt i dette tilfælde, hvor jeg inddrager familien, skal vi virkelig kunne se os selv som familie i kampagnen. Det kan vi i det nye køkken fra HTH, og det var en sjov oplevelse at deltage i filmoptagelserne, siger Niklas Landin i en pressemeddelelse fra HTH.

Hele familien samlet. Og hunden er selvfølgelig også med.
Hele familien samlet. Og hunden er selvfølgelig også med.
  HTH/PR.

Hele familien samlet. Og hunden er selvfølgelig også med.
Foto: HTH/PR.

Så hvis du skulle savne Landin, da han eksempelvis fik sig en velfortjent hviledag i det tredje EM-opgør mod Makedonien, kan du stadig få ham set, når der er reklamepauser.

Livsfarlig sygdom – handicappet for livet

At Niklas Landin skulle vinde alt, der er at vinde, og blive verdens bedste håndboldspiller lå ikke ligefrem i kortene.

Som baby blev danskeren nemlig ramt den livstruende sygdom meningitis, som er en betændelsestilstand i hjernen.

Han overlevede sygdommen. Men desværre var det ikke uden konsekvenser.

Sygdommen kostede nemlig keeperen hørelsen på venstre øre, hvilket har betydet flere udfordringer – både socialt og sportsligt.

Eksempelvis har han oplevet, at folk har opfattet ham som værende arrogant, fordi han ikke lige har reageret på noget, der blev sagt til ham.

Derfor starter han nu altid ud med at fortælle nye bekendtskaber, at han er døv på sit ene øre.

- Det er vigtigt for mig, at folk ved det: ’Jeg hører ikke alt, hvad du siger, men det er altså ikke fordi, jeg ikke vil høre’, siger Niklas Landin til.

Dog har sygdommen følger ikke kun har negativ betydning for Landin.

- Jeg har aldrig prøvet andet end at være halvdøv, så jeg har lært at leve med det. Det har styrket mine andre sanser, og jeg bruger i stedet mit syn ekstra meget, forklarer Niklas Landin.

Og man må dælme sige, at der er styr på de andre sanser.

Magen til forudseenhed og akrobatiske bevægelser skal man lede længe efter.

Apropos at lede længe efter noget, så forsøger modstanderne vist stadig den dag i dag at finde ud af, hvordan man for alvor får skudt hul i Landin.

Frygtløs farer han frem i skytterne, der skal gøre deres bedste for at få bolden forbi Landin.
 
Frygtløs farer han frem i skytterne, der skal gøre deres bedste for at få bolden forbi Landin.
 Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix

Frygtløs farer han frem i skytterne, der skal gøre deres bedste for at få bolden forbi Landin.
Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix

Det havde måske givet endnu bedre mening, hvis Landin medvirkede i en gardin-reklame i stedet for HTHs. For han har siden debuten i 2008 rullet gardinet fuldstændig ned på det danske landshold.

Og fortsat endelig med det, så vi igen får noget at fejre efter den lidt kedelige OL-finale, hvor Danmark måtte se sig besejret af Frankrig.

Sponsoreret indhold